iGlímt

Prisniveau

Kr. 9.000 - 12.000

Hjemby

Områder

Varighed

60 minutter

Profil

Hjertevarme, inderlige og glade pop/jazz/folk sange med iørefaldende medlodier og underfundige, tankevækkende tekster. Musik for voksne mennesker som ønsker sig en aften hvor både følelser og intellekt bliver sat i spil. Kristine Becker Lund har en stemme så englene synger og performer ud over det sædvanlige i mange genrer.

iGlímt er en lille gruppe, som spiller hjertevarme, iørefaldende og inderlige pop-jazz-folk sange
med poetiske danske tekster om livet, kærligheden, samfundet og meget andet - altsammen med stor
indlevelse og glimt i øjet.
iGlímt spiller glad musik, tit med en alvorlig humoristisk undertone, men også bare dejlige, rare
melodier med rytme og sving.
Når man hører iGlímt, kan man godt nøjes med at nyde udtrykket og den professionelle udførelse,
men man kan også dykke ned i teksterne og få en stor oplevelse med hjem.
iGlímt spiller egne sange fortrinsvis med tekster af Annika Hlif og melodier af Stephan Kaae. Et
frugtbart samarbejde som efter bearbejdning i trioen udmønter sig i smukke sange med masser af
indhold.

Der er f.eks sangen
”Jeg vil gi’ jer alt det bedste”
- om at ville alt det bedste
for sine kære i fremtiden.

Dagens lange nøgne skygger/med den stille gang, de går
vågner op og retter blikket/Mod den nye tid, vi får
Rustning blev de, mine vinger/Der engang stod let og ret
Over jer, jeg elsker højest/Kamp og sorg, jeg blev så træt
Jeg vil gi' jer alt det bedste/Af mig selv og meget mer'
Mine allerbedste næste/Ønsker vi hinanden ser

”Gennem byen, over landet”
- om det, at komme ud som
hjemmesygeplejerske eller
Sosuhjælper i et hjem

Telefonen i min lomme ringer ind med flere hundred' ord.
Imens jeg hilser undskyld på det menneske hos hvem jeg står.
Hænger jakken op på stoleryggen ved et spisebord.
Gennem byen, over landet, ind ad døre, levet liv, sårbar blottet svækkethed
Gennem byen, over landet, ind ad døre, levet liv, nænsomt mødt i værdighed.

”Fuldmånelys over Pilevej”
- om at være ét med naturen
og det forunderlige i nattens
mystik

Huset, der ånder i let menuet med menneskekroppe og -lyde
I lyset fra stuen en mørk silhouet, de nysatte planter, jeg våger
Florlet i kjole, der stryger mig blødt i brisen fra mørket, der kommer
I nat skal vi sove i månelys svøbt, vagtsomt i elvertåger
Med udslået hår svæver drømmen mig ud i dans med min dybeste længsel
I nat skal jeg drømme i månemagi helt ind i det smukkeste fængsel

”Den sommer, der aldrig blev”
- om tiden under Corona-krisen

Nu lukker dagene ned igen, for lyse aft'ner og unge blade
Lys grøn forventning om blomster flor, lyden og varmen fra sommer-glæden
Det var den sommer, der aldrig blev, helt som en sommer nu burde vær'
Én uden krammer' og kys på kind, én uden High-fives og atmosfær'

”Smukt står du i min tillid”
- om det at have en omskiftelig
barndom med mange flytninger

Smukt står du i min tillid / i lys forventnings skær
i tro og håb på drømme / der starter lige her, lige her.
Men i en piges hjerte / er det en afsked mer'
savn og nye venner /blir lettere des mer' des mer'
Jeg svæver frit midt i det hele, jeg står her,men er her ej.
Jeg smiler trods jeg mærker vreden når accept blir' til et nej.

”80’er retro-bukser”
- om det pludselig at se sin
teenager komme ind i stuen
i bukser, man selv gik i som ung

Fandt en grøftekant med chips-papir og dåser / Lad mig sidde her i øjeblikkets nu
Mærke alt og selv bemærke at jeg dufter / En svag odeur af øjeblikkets gru
Her kommer du i 80'er retro-bukser! Og engang var de mine for en stund!
Nu står du dér og minder om min ungdom! De bukser var kun borte for en blund!

Kristine Becker Lund - sang
Kristine synger sangene med dyb indlevelse og med fantastisk klang og teknik. Hun er uddannet professionel operasanger og sangpædagog med begiver sig rundt i alle genrer med en lethed og klar fornemmelse for stilen at det er en fryd for ørerne.

Stephan Kaae - klaver / sang
Stephan spiller klaver og keyboard på sangene. Han er uddannet organist og korleder. Han har komponeret de fleste af sangene og spiller med stor fornemmelse for stilart og genrer. Han rammer teksternes univers med den valgte komposition på bedste vis og man mærker til trods for alle de forskellige stilarter at det er den samme komponist til sangene.

Steen Munk Jørgensen - kontrabas
Steen spiller en glad bas med indlevelse og swing. Han har spillet i mange forskellige sammenhænge hele sit liv i bands i Nyborg. Hans spilleglæde er stor som altid kommer til udtryk i live-sammenhænge.

Radek Wosko - trommer
Radek er en international musiker med bopæl i København og altid gang i mange projekter både i ind- og udland. Han har stor erfaring med både pop, rock og jazz musik. Radek underviser også på Nyborg Musikskole.

Thomas Lund - Guitar
Thomas er en meget erfaren guitarist som bevæger sig rundt i genrerne med en stilsikkerhed og med stor fornemmelse for valget af guitarlyd. Han underviser på Midtfyns Gymnasium som musik og idrætslærer.

Kontakt iGlímt

Kontakt iGlímt via formularen her, så vil iGlímt vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.