Find lokaler til dit næste event

Festlokaler i Odense

Faciliteter

Teknisk udstyr
Handicapvenligt
Børnevenligt
Spil & underholdning
Udendørs omgivelser
Certificeringer og aftaler
Mad og drikke

Er du til rå havn eller historisk H.C. Andersen Kvarter?

Når nu det handler om Odense, kan vi ikke komme uden om H.C. Andersen Kvarteret. H.C. Andersen er et af Danmarks største klenodier, og kvarteret omkring forfatterens barndomshjem er helt umådeligt hyggeligt.

Mange af husene i dette område stammer fra 1500-tallet, så der er en unik stemning i de små, brolagte gader. Den perfekte setting til eksempelvis en barnedåb, en 70-års fødselsdag eller et intimt studentergilde i smukt vejr.

Vil du gerne holde din fest i historiske og hyggelige omgivelser, kan du passende kigge efter et festlokale i Odense, der ligger nær H.C. Andersen Kvarteret. Er du omvendt til det moderne, rå og industrielle, skal du lede efter et festlokale ved Odense Havn.

Ved havnen findes store industrielle bygninger med et råt og slidt udtryk. Kombineret med masser af street art får havnen et hipt udtryk. Leder du efter et festlokale i Odense i et moderne område, er havnen således et godt sted at søge hen.

Overvej, om dit festlokale i Odense skal kunne nås med offentlig transport

Skal du holde fest for venner og familie fra både nær og fjern? Så er det fornuftigt at overveje mulighederne for at nå festlokalet i Odense med offentlig transport.

Det er nemt at komme til Odense Centrum med både tog og fjernbusser fra resten af landet. Der er også god offentlig transport i midtbyen, hvor der sågar kører gratis busser i løbet af dagen. Finder du et festlokale i Odense Centrum, er det altså en smal sag at komme til og fra, uanset hvor i landet dine gæster kommer fra.

Hvis du finder et festlokale, der ligger uden for centrum, bliver det straks sværere med offentlig transport. For eksempel kræver det mindst ét skift at komme til blandt andet Slukefter, Ejlstrup og Ubberud fra centrum af byen. Her skal man både med en bybus og letbanen, hvilket gør turen mere besværlig.

Afhængigt af hvor du lejer et festlokale i Odense, kan det desuden være svært at finde natbusser. Planlægger du at holde eksempelvis 30-års fødselsdag, studentergilde eller kandidatfest, og vil du gerne have mulighed for at feste til den lyse morgen, er dette værd at være opmærksom på.

Finder du et festlokale i Odense Midtby, er der desuden gode muligheder for at tage videre i byen på eksempelvis Vindegade, som har et hav af barer og klubber.

Ryk uden for byen, hvis der ikke skal være for mange regler

Holder du fest i centrum af Odense, er der en masse naboer, der skal tages hensyn til. Det er der selvfølgelig de fleste steder, men finder du et festlokale i Odense, der ligger i en af forstæderne, er der færre naboer – og derfor typisk også færre regler. Vil du gerne holde en fest, hvor der ikke er for mange krav vedrørende støj og sluttidspunkt, kan det derfor være en god idé at rykke ud til forstæder som Otterup eller Morud.

Jo længere du kommer væk fra byen, desto større sandsynlighed er der også for at finde et festlokale i Odense, hvor der er mulighed for at have overnattende gæster. Det kan for eksempel være relevant, hvis du inviterer til bryllupsfest, rund fødselsdag eller svendegilde og har venner og familie både i Jylland og på Sjælland.

Find et festlokale i Odense nær en kirke eller et rådhus

Hvis du skal holde bryllupsfest, kan du overveje at finde et festlokale i Odense, der ligger nær den kirke eller det rådhus, hvor vielsen skal finde sted. Der er et væld af smukke kirker i Odense, og derudover byder byen blandt andet på den arkitektonisk interessante Tornbjerg Kirke.

Den moderne kirke er noget ganske særligt, og ønsker du en kirkelig vielse, men er glad for minimalisme og rene linjer, er dette kirken for dig. Selve kirkerummet er nærmest kvadratisk, hvilket betyder, at alle i kirken – gæster, præst og brudepar – er tæt på hinanden. Det skaber en helt særlig atmosfære og en unik vielsesceremoni.

For at kunne blive gift i Tornbjerg Kirke kræver det, at du er bosat i Tornbjerg Sogn. Alternativt skal du eller din partner have boet der tidligere, så I har en særlig tilknytning til sognet. Har I ikke dét, kan I som udgangspunkt ikke blive gift der – medmindre I kan overbevise præsten om, at I har en særlig tilknytning til stedet af en anden grund.

Modsat kirker kan du frit blive viet på ethvert rådhus i Danmark. Det gælder naturligvis også det smukke og gotiske Odense Rådhus, som stammer fra 1880’erne. Ønsker I en anderledes vielse, kan borgmesteren desuden godkende, at I bliver viet udendørs i eksempelvis Eventyrhaven eller Munke Mose.