Mere om Ansigtsmaling & events
Ansigtsmaling: Et sikkert hit som underholdning for både store og små. Her bliver den indre ridder, helt og prinsesse levet ud i fuldt flor. Malingen og produkterne der benyttes er allergitestet og godkendt som makeup. Til: julefrokosten, fødselsdagen, bryllup, fastelavn m.m.
Ca. 8-12 ansigter i timen.
Glimmer tattoo: På arm, skulderblad eller andet sted er smuk og holder i op til en uge. Vælg selv motiv og farver på glimmeret. Om aftenen glimter det ekstra smukt i lysets skær. For både små børn, til tenagere og voksne. Glimmer tattoo kan holde til at man sveder og bader!
Ca. 15-20 tattoos i timen.
Ballondyr: For børn. Hatte, blomster, hunde, bamser og hvad der nu ønskes.
Mellem ca. 10-80 balloner i timen, alt efter kompleksiteten.
Fællesleg: Er en god måde at ryste gruppen sammen. "Man kan få bedre kendskab til et menneske under en times leg og spil end ved samtaler gennem et år"(Platon - 450 f.kr.).
Vi har det sjovt når vi leger sammen og så lærer vi også lidt om os selv og om hinanden. Legene er designet til at rumme store og små i samme gruppe. Programmet sættes sammen til den specifikke gruppe og de givne rammer. Både for voksne alene (teambuilding) såvel som for voksne med børn (familiearrangement) eller kun for børn (børnefødselsdag)(børn under 3 år dog med lidt ekstra voksenhjælp). Fortæl mig lidt om gruppen af deltagere og rammerne for arrangementet, så jeg kan give et bud på mulighederne.
Min. 5 deltagere, ideelt 10-25 deltagere afhængig af alder, rammer og forventninger. Ved større forsamlinger over 25 stk. må der forventes en merudgift til en hjælper.
Om mig:
Jeg hedder Irene Jørgensen og er uddannet bevægelses- og rytmik-pædagog, klovn og legeinstruktør. Jeg elsker at lege og er en kreativ sjæl. Jeg er fascineret af kontakten mennesker imellem og hvordan man kan modellere dynamikken i en gruppe. Når jeg ansigtsmaler, ser jeg hvordan prinsessen, heksen, ridderen eller monsteret går ud i livet med en ny karakter at lege med.
Når vi leger fællelege, opbygger vi relationer og opdager nye sider af hinanden og os selv. Da jeg står som moderator, er jeg garantien for, at alle som deltager har det sjovt og deltager på egne præmisser. Legene jeg benytter er både gamle lege fra middelalderen og nye lege. Programmet tilpasses gruppen og omgivelserne. Vi skal derfor tale sammen først, så jeg får et godt indblik i din gruppes ønsker og behov.
OBS! prisen angivet er timepris! Spørg for nærmere pris på netop dit arrangement.
Videoklip
Anmeldelser ( | af Ansigtsmaling & events: 5,0 ud af 5 baseret på 32 anmeldelser )
Super oplevelse
Super god oplevelse af Irene som malede både børn og voksne. Vi kommer helt klart tilbage en anden gang. Det var kæmpe bonus, Irene talte fransk, da vi er et fransk firma.
Fremragende
Vi havde booket Irene til ansigtsmaling til en 6 år fødselsdag. Irene kom til tiden, super sød, og malede 10 piger mega fint inden for 1 time. Kan klart anbefales.
Kontakt Ansigtsmaling & events
Kontakt Ansigtsmaling & events via formularen her, så vil Ansigtsmaling & events vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.