Basic Live Support

Prisniveau

Kr. 8.000 - 20.000

Hjemby

Områder

Varighed

2x60 eller 3x45

Profil

Festlig dansemusik med fokus på soul, funk, disko og en god portion rock som man også kan danse til. Basic Live Support består af 6 musikere (sang/kor/guitar/keyboards/bas/trommer/percussion) er sammenspillet gennem mange år, er flexible, brænder for at sætte gang i din fest og kommer altid til tiden. Har spillet utallige live jobs fra Odd Fellow palæet, Novo Nordisk, Hotel Vejle Fjord, det meste af Sjælland og stiller altid op med fuld energi.

Læs mere...

Mere om Basic Live Support

Vi gør din dag til den bedste -Musik skal der til
Du får den bedste fest hvis der er levende musik. Den bedste playliste, den sejeste DJ eller den vildeste radiokanal, kan ikke gøre det samme som et rigtigt liveband kan gøre.
Vi spiller til runde fødselsdage, julefrokoster, sommerfester, bryllup/kobber/sølv/rubin/guldbryllup, jubilæer, firmafester, events, og hvad du ellers kan finde på af festlige lejligheder.
Vores repertoire er sammensat efter hvilke numre vi ved “folk” godt kan lide, hvad der kan få folk på dansegulvet, og hvad vi selv synes er fedt at danse til. Har du specielle ønsker til hvordan vi skal sammensætte musikken så kontakt os på forhånd, så vi kan gøre din dag til den bedste.

Musikerne:
Mathilde: Leadvokal, chokolade og nye tonearter
Janne: Trommer, håndklap, kor, madkurv og porretærte
Christian: Keyboards, kor, ost, rødvin og karrysild
Jakob: Guitar, keyboards, grejnørderi og kaffe
Rolf: Percussion, kor noder og husly
Kaspar: Bas, kor, motown-vibe og juridisk bistand

Bryllupper - spiller vi også til - Jo, vi kan også brudevalsen!
Har du været gift længe og skal holde kobberbryllup, sølv-, rubin- eller guldbryllup som kommer vi også gerne.
Sportsfester
Synkronsvømningsklubbens årsfest, dartforeningens forårskomsammen, yachtklubbens sommersoirée og alle de andre traditionelle sportsfester liver også op med livemusik med Basic Live Support.

Basic Live Support startede på musiklinien på Aurehøj Statsgymnasium i de glade 80'ere. Siden da har medlemmerne spillet i en lang række forskellige bands, og vi blev samlet igen til et gymnasie-jubilæum, hvor det straks fungerede igen. Vi har spillet til en lang række arrangementer og har senest fået forstærkning udefra så vi nu er seks medliemmer ialt og kan nu for alvor levere et alsidigt show der passer godt til en rigtig dansefest.

Mathilde Jonasson - er forsanger. Hun har lang erfaring som sangerinde og har længe gjort spillesteder, teatre, TV-studier og indspilningsstudier usikre sammen med et hav af kendte navne. Mathilde gør sig også i undervisning, men holder sig også her mest til sang og musik.

Janne Rahbek - spiller trommer og synger kor. Hun har tidligere spillet i pigebandet Pistacie i mange år, før hun gik med i dette band. Vi har uden tvivl Danmarks kønneste og mest velpåklædte trommeslager. Ved siden af underviser hun i musik og engelsk.

Christian Ross - spiller keyboards som jo dækker over både klaver, elpiano, synthesizer, hammondorgel, vocoder og meget andet godt. Han har spillet i mange sammenhænge men koncentrerer sig nu primært om BLS. Ved siden af bijobber han som kirurg, så vi altid har en læge med når vi spiller.

Jakob Viggo Pedersen - spiller guitar og keyboards når der er brug for 4 hænder på dem. Har spillet i mange forskellige bands i gennem årene og desuden er det ham der har mest styr på PA-anlægget og lysudstyret. Har en sidegesjæft som sælger af musikinstrumenter og udstyr.

Kaspar Lindhardt - spiller bas og synger kor. Er efter mange år med blues og kontrabas tilbage på elbas og klar til dansevenlige rytmer af alle slags. Musikjurist i den tid der er til overs.

Rolf Vedel Petersen - Spiller percussion - eller altså slagtøj som det hed i gamle dage. Han har også spillet i mange sammenhænge på sine congas, timbales, bongos, tambourin, chimes og andet godt isenkram. Desuden synger han lækre korstemmer. Ved siden af er han bestyrer af Danmarks mindste kunstbutik.

Hvad får du og hvordan booker du os?

Alle fester er forskellige og derfor er dialog godt for at få det bedste resultat.
Vi kommer med komplet lys- og lydanlæg og er jo 6 personer i bandet så derfor har vi brug for lidt plads.
Vi plejer at sige minimum 5 meter bred og minimum 3 meter dyb scene. Vi spiller gerne udendørs hvis vejret og årstiden er til det - men kun overdækket. Vores udstyr er ikke glad for hverken regn eller dug.

Vi stiller som regel gerne instrumenter og højttalere op inden gæsterne er kommet, og så kan de evt. indskrænkes lidt indtil vi skal spille hvis det er nødvendigt, men lad os snakke om det når i booker.
Vi skal bruge noget strøm - helst gerne en fri sikringsgruppe med 16 Ampere med almindeligt stik. Det er ikke så meget, men vores lys er LED og det bruger meget mindre end de gammeldags glødelamper.

Er der specialstik - herunder komfurstik - eller de store runde røde professionelle udtag i forskellige størrelser kan vi også bruge det, men kun hvis vi ved det på forhånd.

Referencer:
Novo Nordisk, Odd Fellow Palæet, Rigshospitalet, Vedbæk Stationsbygning, Bomhuset i Charlottenlund, Torup Forsamlingshus, Fælleshuset i Dyssekilde, Domus Medica, Glaspusteriet i Hundested, Panum Instituttet, Slotssøpalæet i Hillerød, Hotel Vejlefjord, Ganløse Kro og masser af private fester...

Repertoire:
Her er nogle af de numre vi spiller. Nogle numre er sikre vindere som skal med hver gang, andre spiller vi når lejlighederne byder sig.
Er der numre blandt disse som du bare må have med på din aften så sig til på forhånd, så laver vi plads på sætlisten til dit ønske.

Blame It On The Boogie - Jackson 5

Midnight Hour - Wilson Picket

I Feel Good - James Brown

Rabalderstræde - Gasolin

Uptown funk - Mark Ronson/Bruno Mars

Get Down On It - Kool & the Gang

Drunk In The Morning - Lukas Graham

I Saw Her Standing There - The Beatles

Grease Lightning - John Travolta

Celebration - Kool & the Gang

September - Earth Wind & Fire

Kiss - Prince

Can't Buy Me Love - The Beatles

Summer Of ‘69 - Bryan Adams

Viva La Vida - Coldplay

Billy Jean - Michael Jackson

Treasure - Bruno Mars

I Will Survive - Gloria Gaynor

Kom Tilbage Nu - Danseorkestret

Proud Mary - Tina Turner/Credence

Superstition - Stevie Wonder

1999 - Prince

Rock’n Roll Music - Chuck Berry

Happy - Pharrel Williams

Staying Alive - Bee Gees

Long Train Runnin’ - Doobie Brothers

I'm A Believer - Smash Mouth/The Monkeys

Get Lucky - Daft Punk

Good Times - Chic

Kom Forbi Helt Tilfældigt - Rugsted & Kreutzfeldt

I Wish - Stevie Wonder

Kender Du Det? (Mona) - Søren Kragh Jacobsen

Play That Funky Music - Wild Cherry

Something to talk about - Bonnie Raitt

Signed, sealed, delivered - Stevie Wonder

Vågner i natten - Dodo

Saving all my love - Whitney Houston

Forget you - Cee Lo Green

If I aint got you - Alicia Keys

Jeg vil la' lyset brænde - Ray-dee-ohh

Respect - Aretha Franklin

Can't stop this feeling - Justin Timberlake

Somebody else's guy - Jocelyn Brown

Midt om natten - Kim Larsen

Videoklip

Anmeldelser ( | af Basic Live Support: 5.0 ud af 5 baseret på 2 anmeldelser )

5
1
5

Hold da op !!!

BLS var en fornøjelse at være sammen med. Lige fra den første kontakt, over planlægning til selve festen, hvor de ganske enkelt var fremragende. Kan varmt anbefales.

Anmeldt af Claus Lund d. 20. august 2018
5
1
5

Verdensklasses band

Et fantastisk band, og sangerinde⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ En god kemi i bandet og til os. Alle gæsterne roste bandet op til skyerne .. vi ses til næste år 👍🏼

Anmeldt af Dorthe J. d. 13. august 2018

Kontakt Basic Live Support

Kontakt Basic Live Support via formularen her, så vil Basic Live Support vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.