BEATbussen

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 4 timer

BEATbussen

Prisniveau

Kr. 4.000 - 16.000

Hjemby

Varighed

1 time

Profil

BEATbussen tilbyder STOMP-underholdning til dit næste arrangement. Det er sjov og aktiv musikunderholdning, hvor alle kan være med. Der er fokus på samarbejde og den gode fællesoplevelse. Selskabet udgør et fælles STOMP-band med spande, tønder, fælge, koste, stokke, cups, plasticflasker, shakere, trommer, piano og mikrofonsang. BEATbussen instruerer og medbringer alt, hvad der skal bruges. Det slutter med, at selskabet sammen stomper et kendt musikhit.

BEATbussen tilpasser workshoppen til dit arrangement og dine ønsker. Det egner sig både til små og store arrangementer - der kan laves workshop med op til 500 deltagere. Det kan bruges i alle mulige forskellige sammenhænge: firma, teambuilding, privat fest, uddannelsesinstitution, skole, forening, osv.. En almindelig workshop passer med en time - det kan være længere eller kortere efter behov. Alle kan være med og der er også udfordringer til de øvede. BEATbussen leverer mange forskellige former for workshops: almindelig workshop (varighed 1 time), heldagsarrangementer, kursus, personlig workshop med indlagt rap/sang om hovedpersonen (konfirmation, fødselsdag, bryllup, osv.), store events, mm.
BEATbussen tilbyder professionel musikunderholdning og udbydes af Per Østergård Mortensen, som har megen erfaring i STOMP-workshops med mere en 400 events bag sig. Du er meget velkommen til at kontakte mig for yderligere information.

Videoklip


Anmeldelser ( | af BEATbussen: 5,0 ud af 5 baseret på 9 anmeldelser )

5
1
5

Fantastisk oplevelse

Helt igennem et perfekt arrangement. Per fik alle med, gamle som unge. Kan kun anbefale Beat bussen.

Anmeldt af Kristina Hvidberg d. 30. november 2025
5
1
5

En uforglemmelig oplevelse med Per Østergaard Mortensen - Stomp Show for fuld energi!

Den 21. august 2025 blev vi på ARINCOs fællesdag forkælet med et fantastisk stomp show leveret af Per Østergaard Mortensen.
Selvom vi fik en light udgave på 25 minutter, var oplevelsen alt andet end "light"!
Med stor entusiasme og smittende energi tryllede Per rytmer og musik frem af alt lige fra tomme flasker og tønder til trommer, fejekoste og pap.
Det var imponerende at opleve, hvordan hverdagsgenstande pludselig blev til instrumenter, og hvordan Per inddrog publikum og skabte en festlig stemning.
Der blev grinet, klappet og trampet i takt - og alle blev grebet af den kreative energi, der fyldte rummet.
Showet var både underholdende og inspirerende, og vi gik derfra med store smil og masser af gode vibrationer.
Tusind tak til Per for en forrygende oplevelse, der satte gang i både krop og sjæl!
Og som vi gerne vil gentage ved et fremtidigt arrangement.

Anmeldt af Hedvig Eriksen d. 22. august 2025
5
1
5

Helt genialt arrangement!

Vi havde skønne Per ude på vores sommerlejr, hvor han lavede en virkelig engageret og deltagende workshop for vores store børn (10-13 år). Børnene var betagede og koncentrerede og Per styrede både børn og voksne gennem en fantastisk STOMP-workshop. Per er dygtig og karismatisk og har et skarpt, didaktisk øje for at ramme børnenes niveau og bygge op fra nybegynder-start til stort STOMP-nummer, hvor alle deltagende bidrager.

Efter Per tog hjem STOMP'ede vi videre resten af ugen, børn som voksne.

Vi kan varmt anbefale Per til alle andre, der søger en sjov og aktiv workshop for alle aldre :-)

Anmeldt af Anna d. 23. juli 2025
5
1
5

Fed workshop

Vi havde en super dejlig formiddag sammen med Per fra BEAT-bussen. Per formåede at inddrage alle børn fra 0.-8. klasse og alle havde et smil på læben. Den perfekte workshop til en aktivitetsdag med fokus på fællesskab. Varm anbefaling herfra.

Anmeldt af Line Mundbjerg - Grønbjerg Friskole d. 8. juni 2025
5
1
5

Fantastisk indslag til festen

Til 70 års fødselsdagsfest med 62 gæster fra 2 år til 82 år, og alle medvirkede med hver sine talenter.
Per var rigtig god til at få alle med og det, at vi lavede noget sjovt sammen, var med til at give en god stemning under hele festen.
Det kan anbefales.

Anmeldt af Anne Grethe Østergård d. 2. juni 2025
5
1
5

Sjov og positiv oplevelse

Per er en af de mest positive og fleksible personer jeg har mødt. Fra første kontakt til afholdelse af vores arrangement gav han en god tryghed - der var bare styr på det hele! Kan varmt anbefales.

Anmeldt af Heidi Rønnest d. 19. december 2024
5
1
5

Sjovt, skønt og en god time til et firma arrangement.

Per var let at lave aftaler med, og tydelig i sin kommunikation og et helt igennem smilende og positivt menneske, da han kom til selve arrangementet.
Alle havde en rigtig positiv oplevelse fra start til slut, og selv ganske umusikalske mennesker fik lavet fede rytmer og god musik med Pers fine tilgang og guidning. Det blev en time med mange smil, grin og gode minder.

Anmeldt af Hanne Friis d. 15. april 2024
5
1
5

Perfekt underholdning til min søns konfirmation

Jeg bestilte Per til min søns konfirmation. Det var et helt perfekt underholdning, hvor alle gæster kunne være med.
Per havde lavet et lille rap til begge konfirmander.
Det virkede mega godt.
Vil bestemt prøve det igen.
Alle var glade for det.. vi var 65 personer.

Anmeldt af Rasmus Kristensen d. 9. august 2023
5
1
5

Kan klart anbefales til alle sociale arrangementer - små som store grupper

Jeg har haft fornøjelsen af stomp med Per ad 2 omgange.
Den ene gang med 60 personer og den anden gang med 150 personer!
I begge tilfælde formåede Per at få alle med, på det niveau de nu kunne være med til. Alt fra om man kunne feje med en kost, til at man kunne spille et instrument og alt derimellem.
Men inden musikken begyndte at svinge, skulle der selvfølgelig varmes op. Der var forskellige fællesøvelser og rytme øvelser, og der kom mange smil på læberne. Per formåede hele tiden at få folk til at holde fokus og på pædagogisk vis få alle med.
Hele seancen endte ud i et fedt musik nummer, hvor alle bidrog med en eller anden form for rytme, et instrument eller sang.
Stomp med Per kan klart anbefales til alle former for teambuilding, socialt samvær eller bare sjov og ballade, i alt fra den helt lille gruppe til den store flok på mere end 100 og hans entusiasme og engagement smitter af, så alle har lyst til at deltage.

Anmeldt af Gitte d. 3. august 2023

Kontakt BEATbussen

Kontakt BEATbussen via formularen her, så vil BEATbussen vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.