Fjelding

Prisniveau

Kr. 6.000 - 15.000

Hjemby

Områder

Profil

Vi tillader os hermed at dele lidt ud af bandet Fjelding. Der er efter vores mening en lang række grunde til at I med fordel kan indgå et samarbejde med Fjelding omkring live-optrædener - og hvad dette ellers kan medføre. Som udgangspunkt er vi åbne overfor alle muligheder lige fra akustiske sessions til klassiske rock shows. Vi kommer også meget gerne med vores ”eget” opvarmningsband.

Efter et fuldstændigt vildt år for FJELDING, med masser af koncerter i både ind- og udland, kulminerer alt nu med udgivelsen af debutalbummet ”Straight From The Shadows”. FJELDING har selv komponeret alle sangene, men har måttet søge hjælp til den blændende produktion hos Kristian Thomsen (Frostbox studio). Albummet er mixet af Larry Fricke (Mix-Box.de studio). Geoff Pesche fra Abbey Road Studios har stået for mastereringen af albummet. Efter næsten et års arbejde, er bandet nu klar til at præsentere deres debutalbum, der får titlen "Straight From The Shadows" – en titel, der refererer til bandets indtræden i rampelyset.

Thomsen og FJELDING har på albummet fremelsket mange af de elementer, som kendetegner bandets live-optrædener og har formået at samle dem til en elegant og charmerende helhed. Fra fandenivoldske og hårdtpumpede numre, som ”All Out”, ”Breaking Down” og ”Once Again” til længselsfulde og smukke ballader, som ”Secrets” og ”Enough Of This”, men også til de mere let fordøjelige popnumre som ”Come On”, ”Shadows” og ”Feel”. Dermed er debutalbummet sammensat af lige dele tyngde og lethed, råhed og skrøbelighed, glæde og blottede tandsæt. Resultatet er et stilrent, oprørsk og fængende pop-rock album af Guds nåde!

Vi håber, at du vil tage dig tid til at dykke ned i Fjelding, og ser frem til at høre fra dig.

Om FJELDING er Danmarks nye svar på et vaskeægte stadionband, er svært at sige, men der garanteres guitar-lir, sing-along og heltesoloer. Rendyrket pop-rock - bare pakket ind i nyt og lækkert musikpapir. 2016 bliver et godt år for den lille rock-kvintet!

Kontakt Fjelding

Kontakt Fjelding via formularen her, så vil Fjelding vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.