Hypnotiseret - Kim Oechsle

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 3 timer

Hypnotiseret - Kim Oechsle

Prisniveau

Kr. 5.000 - 10.000

Hjemby

Varighed

60-90 min

Profil

Underholdende og seriøse foredrag ud fra Kims bøger.

Bogen "DU ER EN bevidsthed i EN HJERNE I EN KROP" om sammenhænge mellem tanker, følelser og krop. Læseren kan gennem mange øvelser fra mindfulness, metakognitiv terapi og hypnose få praktiske redskaber til at reducere stress, angst og depression. En manual til at være menneske.

Bogen "OPLØS ANGST" er en selvhjælpsbog der kan vise vejen ud af de tanker og de kropslige fornemmelser, der giver angst.

Publikum involveres med demonstrationer og lærer konkrete metoder til selvhjælp.

Hypnotiseret - Kim Oechsle tilbyder flere forskellige foredrag om menneskelige problemer som stress, angst, depression, lavt selvværd og kroniske smerter. Ved at kombinere hypnose og mindfulness og ikke mindst forstå vores egne mentale processer, kan vi undgå eller reducere disse lidelser og forbedre trivsel og præstation.

HYPNOSE: I foredraget "Hypnose - seriøst? Hypnose på hovedet" ser jeg på lidt omvendt på hypnose som et naturligt fænomen, alle mennesker oplever. Vi bruger hypnose til at forstå, hvordan gentagne negative tankemønstre skaber depression, angst, fastlåste overbevisninger og uhensigtsmæssig adfærd. Det er seriøst - men samtidig er det et underholdende og medrivende foredrag, for der er demonstrationer af hypnose undervejs. Ved at demonstrere fænomenerne fra showhypnose kan vi bedre forstå processerne bag tanker og forestillinger og hvad der sker, når tanker bliver så "virkelige" at vi reagerer følelsesmæssigt og fysisk. Både enkeltdeltagere og hele publikum får mulighed for at prøve hypnose. Lær om hvordan vi tøjler de negative fænomener og udnytter hypnose positivt. Selvhypnose, mindfulness, mentaltræning og visualisering er personlige værktøjer der kan træne tanker, følelser, krop og adfærd frem mod definerede mål.
Foredraget kan vinkles efter konteksten.
Kim Oechsle anvender hypnose, metakognitiv terapi og mindfulness ved stress, angst, fobier, depression og beslægtede problematikker som søvnbesvær, selvværdsproblemer men også noget så konkret som fysiske smerter, at ændre dårlige vaner og fremme præstation og motivation.

Ref. fra Viborg HK: "Vi har haft fornøjelsen af, at have besøg af Kim til vores erhvervsnetværksmøde. Kim var en fantastisk fordragholder, der formåede, at få alle deltagende med på hypnose-vognen, men på den helt rigtige måde. Det var halvanden time, som var meget givende og interessant – fortællingen omkring hvordan, vi alle kan bruge hypnosen i vores dagligdag eller på arbejdet var spændende. Vi i Viborg HK kan kun anbefalde alle til, at booke kim til foredrag – vi er yderst tilfredse."

MINDFULNESS: Et underholdende foredrag hvor publikum gennem demonstrationer får ny indsigt i hvordan hjernen oplever tanker, sanser og følelser. Mindfulness er populært men også et udvandet begreb. Lær om hvad mindfulness egentlig er: en metode til at træne hjernen til at have bedre mindful opmærksomhed. Dvs at være i stand til både at observere tanker, følelser og sanser og samtidig at opleve disse fuldt ud uden modstand. Vi har evnerne, men de færreste har lært at udnytte hjernens mulighed for mindful opmærksomhed. Gevinsten er en øget mental fleksibilitet og robusthed, både overfor livets udfordringer og for de tanker og følelser, vi oplever livet igennem. Mindfulness består af øvelser som træner hjernen, men mange opgiver mindfulness fordi øvelserne er svære eller ikke giver mening. I foredraget introduceres en ny, systematisk metode til at lære mindfulness, som indeholder meget funktionelle mindfulness øvelser og en klar model for hvordan mindful opmærksomhed opnås. Publikum udfordres med flere demonstrationer til at anvende forskellige typer af opmærksomheden mod deres egne tanker. Desuden lærer alle deltagerne en eller flere meget konkrete mindfulness teknikker, der skaber ro og afstressning og værktøjer til træne hjernen til at bearbejde både tanker, følelser og sanseindtryk på en ny måde.

OPLØS ANGST: Foredraget handler om metoderne i bogen OPLØS ANGST. Angst opstår, når hjernen føler sig truet. Det gør den, når den fortolker omgivelserne som farlige. Selv tanker kan den fortolke som truende. Hjernen gør sig selv bange. Vi ser på forskellige typer af angst og hvordan man kan arbejde med selv at gøre sin hjerne tryg igen. Kim demonstrerer gerne på deltagere på publikum for at vise den måde, han normalt arbejder med angst i sit virke som metakognitiv terapeut og hypnoterapeut.

STRESS: Foredraget "Aktiv Stressreduktion" forklares stress ud fra en biologisk vinkel som sund, kortvarig stress og usund, langvarig stress. Denne enkle vinkel gør det nemmere at navigere i, når man skal forebygge stress eller komme ud stress. Vores nervesystem belastes af stressorer som om vi er på flugt eller i kamp. Vores tanker kan holde stress-tilstanden igang 24/7 og skabe usund, langvarig stress fremfor kortvarig, sund stress. Vores fighter-vilje får os til at ignorere symptomerne på at nervesystemet har kørt med alt for stor belastning i alt for lang tid. Stresstilstanden kan forebygges eller fjernes med aktiv stressreduktion. Kroppens har heldigvis en anti-stressmekanisme, afspændingsresponsen. Nervesystemet reguleres direkte med kropsbaserede teknikker som fx åndedrætsøvelser. Tanker, følelser og sansning fra kroppen adskilles og bliver håndterbare. Mindfulness giver kompetencer i afkoblet observation og gør at tanker ikke nødvendigvis belaster nervesystemet. Mentaltræning og visualisering med selvhypnose ændrer de automatiske mønstre og nye strategier kan trænes. Aktiv stressreduktion handler om at forstå processerne og at anvende strategierne dagligt. Foredraget indeholder demonstrationer undervejs og publikum lærer konkrete metoder til at skabe ro og lade krop og sind stresse af.

Kim Oechsle arbejder i sin klinik med bla stress, angst, fobier, søvnbesvær, kroniske smerter, selvværds- og vaneændringer med metoder fra hypnoterapi, mindfulness og metakognitiv terapi.

Prisen afhænger af sted og antal deltagere. Kontakt mig og hør nærmere om foredragene.

Videoklip


Anmeldelser ( | af Hypnotiseret - Kim Oechsle: 5,0 ud af 5 baseret på 3 anmeldelser )

5
1
5

Fængslende, utroligt og lærerigt

En meget nærværende og veloplagt Kim gav et super foredrag om sindet og hvad hypnose er for en størrelse. Det sammenholdt med at enkelte turde at lade sig hypnotisere af Kim, skabte kæmpe morskab for resten af forsamlingen.

Anmeldt af Lars Kjærgaard Stenberg d. 30. oktober 2023
5
1
5

Spændende og tilpasset foredrag

Vi var så heldige at have Kim til at komme og holde et oplæg på vores kongres for medicinsk studenterforskning. Det var enormt lærerigt og gav stof til eftertanke, især omkring hvordan man taler med patienter omkring behandling i forhold til suggestioner og hvordan det påvirker dem.
Kim var ekstremt god til tilpasse oplægget til en videnskabelig kongres og havde medtaget en masse videnskabelig litteratur på området hypnose.
Kim formåede at fange alle tilskuere, hvilket også blev tydeliggjort på mængden af nysgerrige spørgsmål efterfølgende.
Selskab for medicinsk studenterforskning kan varmt anbefale alle at booke Kim til et lærerigt og underholdende foredrag.

Anmeldt af Julie d. 14. marts 2023
5
1
5

Underholdende og seriøs foredrag

Vi har haft fornøjelsen af at have besøg af Kim til vores erhvervsnetværksmøde. Kim var en fantastisk foredragsholder, der formåede at få alle deltagende med på hypnose-vognen, men på den helt rigtige måde. Det var halvanden time, som var meget givende og interessant - fortællingen omkring hvordan, vi alle kan bruge hypnosen i vores dagligdag eller på arbejdet var spændende.
Vi i Viborg HK kan kun anbefale alle til at booke Kim til foredrag - vi er yderst tilfredse.

Anmeldt af Caroline Lyhne d. 25. november 2021

Kontakt Hypnotiseret - Kim Oechsle

Kontakt Hypnotiseret - Kim Oechsle via formularen her, så vil Hypnotiseret - Kim Oechsle vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.