Jakob Clod Asmund
Profil
Hvad har Elon Musk, Putin og satellitterne over vores hoveder med vores hverdag at gøre?
Langt mere, end de fleste forestiller sig.
Jakob Clod Asmund er major i Forsvaret og forfatter. Han har baggrund i Flyvevåbnet og speciale i militær anvendelse af rummet.
Med afsæt i aktuelle begivenheder tager han publikum med ind i en verden, hvor satellitter er blevet afgørende for både vores samfund, moderne krigsførelse og stormagternes indbyrdes magtkamp.
Hvorfor spiller satellitter så stor en rolle i krigen i Ukraine? Hvordan har Elon Musk fået indflydelse på moderne krigsførelse? Kan satellitter angribes eller sættes ud af spillet? Og hvad vil der egentlig ske, hvis de satellittjenester, vi er afhængige af, pludselig forsvinder?
Med masser af billeder, konkrete eksempler, overraskende fortællinger og plads til humor gør Jakob et komplekst emne levende, forståeligt og relevant – også for publikum uden nogen forhåndsviden om rummet.
Jakob er forfatter til bogen 'Rummet som strategisk domæne' og holder foredrag for virksomheder, organisationer, foreninger og uddannelsesmiljøer.
Et spændende og tankevækkende foredrag om en verden, vi alle er afhængige af, men sjældent tænker over.
Kontakt Jakob Clod Asmund
Kontakt Jakob Clod Asmund via formularen her, så vil Jakob Clod Asmund vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.