Lasse & Mathilde

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 3 dage

Lasse & Mathilde

Prisniveau

Kr. 16.000

Hjemby

Varighed

2 x 45 minutter

Profil

Musikalsk foredrag: Drømme, Længsel og Kærlighed ( om venskabet med drømmenes kaptajn: Troels Kløvedal

Kom med til en aften med Lasse & Mathilde, der synger sange om havet og fortæller om venskabet med Troels Kløvedal og deres rejser med Nordkaperen.

Efter 3 meget stemningsfulde aftener på Naturhistorisk Museum, Aarhus i forbindelse med udstillingen Frihedens Værksted og Tall Ship Race tager Lasse & Mathilde opfordringen op til at tilbyde konceptet til andre koncertsteder, så flere får chancen for at opleve det.

Der fortælles anekdoter om et 40-årigt nært venskab med Troels Kløvedal og om Lasse & Mathildes ture på Nordkaperen.

Det hele kædes sammen med sange om havet, om drømme, om kærlighed, om kærlighed til naturen, og om kommunikationen mellem Troels Kløvedal og Lasse & Mathilde.

Det forløber i god ånd og kærlig respekt, - usentimentalt og med det humoristiske touch som Lasse & Mathilde også er kendt for.

Om disse aftener udtaler Museumsdirektør Bo Skaarup sig:

”Lasse & Mathilde udviklede konceptet til Naturhistorisk Museum, da vi ønskede nogle koncerter i forlængelse af vores store særudstilling om Troels Kløvedal. Det blev tre aftener med hjerte, nærvær og masser af smil og fællessang – og en hel særlig stemning i museets have, som vi gerne under andre at opleve også.”

Præst Annette Vinter Hedensted:

”Jeg var med den første aften, hvor Lasse & Mathilde fortalte om deres nære venskab med Troels Kløvedal og ind imellem sang deres vidunderlige sange. Det var en intens og magisk aften, der åbnede for hjertets længsel, og det var simpelthen for en stund bare så rigtigt at være menneske på vores mangfoldige jord. Jeg kan varmt anbefale kombinationen Troels Kløvedal/Lasse & Mathilde til kirkekoncerter og arrangementer i sognegårde.”

Kunstner Hans Krull:

”At opleve Lasse & Mathilde ’s forestilling / sang og fortællinger om deres personlige oplevelser med og om drømmenes kaptajn: Troels Kløvedal, og deres personlige og usentimentale musikalske fortolkninger er en rørende oplevelse der bringer tårerne frem, hos selv den koldeste fisk. Jeg og min hustru Helle kan kun give dette fantastiske show vores varmeste anbefalinger! Gå ikke glip af denne hjertevarme og dybt professionelle musikalske oplevelse. KH Helle & Hans Krull.
PS: Vi nynner stadig med…”

Kontakt Lasse & Mathilde

Kontakt Lasse & Mathilde via formularen her, så vil Lasse & Mathilde vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.