Overload

Svarprocent

100 %

Svartid

Inden for 2 timer

Overload

Prisniveau

Kr. 3.000 - 25.000

Hjemby

Varighed

1, 2 eller 3 sæt a 45-60 minutter akustisk, eller med fuld knald på musikken - måske noget akustisk først. Lad os tale om det.

Profil

Vi er et rock coverband, som elsker at trykke den af på scenen.

Vi spiller covers af bl.a. Volbeat, DAD, Guns n Roses, Billy Idol, Ugly Kid Joe, Gasolin og Bon Jovi.

Vi glæder os til at komme ud, og sprede en fed stemning, og levere en god gang rock!

Så tryk nu på "Læs mere" og se hvem vi egentlig er. ;-)

Nå vi kommer ud, er det vigtigt for os, at arrangøren er tryg, og at vores publikum har en fest!

Et typisk lørdagsjob for os, starter allerede ved middagstid, hvor vi mødes i øvelokalet - pakker ned og gør klar. Vi kører til spillestedet og sætter op, laver lydprøve og er klar. Vi giver publikum en fest, hygger med dem i pausen, og fester igen med et brag af sidste sæt. Når der er pakket ned, lander vi oftest først i vores senge kl. 3 om natten - men sikke en følelse i kroppen man har. Vi elsker det!

Vi tilpasser både os, vores musik og udtryk, samt vores scene til netop det sted vi skal spille. Måske er der behov for, at vi skal spille et eller to akustiske sæt a la bar-hygge, eller måske skal vi bare fylde Jack D i munden på publikum mens vi spiller god rock. Vi lover at hvis I er klar til at feste, så skal vi nok give jer noget af feste til.

Som arrangører, skal du blot sørge for at vi har et par strømstik med jord i, og et sted at stille op. Så har vi lydudstyr, lysudstyr, store højtalere og røgkanoner med :)

Som referencer har vi spillet til alt fra bryllup, byfest, festivaller, adskillelige barer, diskoteker, strandcafe, forsamlingshus - ja selv i en stor tipi. Vi har spillet for alt fra unge 18-20 årige til 60 årig fødselsdag.
Under Corona-nedlukningen rockede vi et plejehjem i Holbæk. Jeg glemmer aldrig at en beboer råbte fra altanen: "Kom! MERE ROCK!!!!"
Vi er desuden arrangører for Asgaard Rock Festival, som i 2019 havde 1.800 gæster over 2 dage - så vores kontakter til andre bands, er også fortræffelige, hvis der ønskes et større setup.

Den gennemgående følelse er glæden for musik, ønsket om at feste, og man kan lide rock-stilen.

Vi spiller som sagt musik helt fra 50'erne og op til nutid. Det kan være popsange der laves om til rock, som f.eks. vores cover af Roxette "The Look". Det kan også være "Det bedste til mig og mine venner" af Gasolin - som lige får lidt nutidig rock. Vi spiller naturligvis også DAD, Dizzy Mizz Lizzy og Volbeat, men også Guns n Roses og Metallica. Hvis du har et særligt ønske til en sang - lad os høre om det, måske kan vi nå at få den med :-)

Lydklip - ja vi må ikke henvise til andre hjemmesider, men mon ikke I kan finde en FB-side med noget lyd :)

Kontakt os gerne, så taler vi om det.

Kontakt Overload

Kontakt Overload via formularen her, så vil Overload vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.