Selskabsmusiker.
Jeg spiller på el-klaver og keyboard. Musikken tilpasses til den enkelte fest og efter kundens ønsker. Normalt afdæmpet musik under middagen - herunder en del klavermusik. Til dansen spiller og synger jeg primært kendte melodier, som er dansevenlige. Jeg medbringer det nyeste i udstyr i en professionel kvalitet.
Mit navn er Poul Burgaard. Jeg har været musiker det meste af mit liv! Jeg har modtaget undervisning i klaverspil i ca. 10 år – og efterfølgende udviklet mit spil på både el-klaver/piano og keyboard.
Mit repertoire er meget alsidigt og bliver spillet med sjæl og energi. Jeg forsøger altid at tilpasse musikken til de gæster, som jeg har overfor mig, - dette både under spisningen og under dansen.
Jeg spiller efter noder og har normalt ikke problemer med at akkompagnere til fest-og lejlighedssange.
Jeg medbringer el-klaver, keyboard samt et professionelt og opdateret lydanlæg.