Super god aften i sikre hænder
Kasper spillede til vores fødselsdagsfest i august måned 2016. Han forstod på bedste måde at skabe en god stemning omkring festen. Smukt klaverspil og sikkerheden selv når der skulle synges.
Kasper behersker mange forskellige genrer af musik, og vi fik inden festen mulighed for at spore ham ind på, hvad vi godt kunne lide, at han spillede.
Og så udstråler Kasper glæde og engagement, mens han spiller. Gæsterne elskede ham og mange har efter festen fremhævet Kasper som et kæmpe plus for aftenen. Vi er super tilfredse - tak for en god aften.