Martin Lau leverede perfekt baggrundmusik under velkomstdrink og forret til vores konference for cirka 150 deltagere. Musikken var afstemt og skabte en god stemning uden at tage for meget fokus. Martin er desuden super behagelig, nem at kommunikere med og hurtig til at svare på henvendelser. Tak for oplevelsen!
Vi har netop holdt vores søns konfirmation, og inden havde jeg kontaktet Kim for at høre, om han kunne være med på noget fællessang til festen, og spille med på de sange der eventuelt måtte komme fra gæsterne og vores egne. Samtidig ville vi også gerne runde af med dansemusik.
Vi fik det hele og mere til. Der var fællessang, både noget vi selv havde ønsket, men også forslag, som var på opfordring fra gæsterne. Der blev spillet enormt godt og sangstemmen fik flere gange gæsterne og os til at vende os rundt for at se, om det virkelig var Kim der sang, for det lød som kunstneren selv. Kim er god til at læse sit publikum, og byde ind på de rigtige tidspunkter. Flere gange kunne han lige komme med lidt passende og sjovt underlægningsmusik.
Vi fik lov at forlænge ham flere gange i løbet af aftenen, han var enormt fleksibel. Det blev den bedste fest - også pga. Kim.
Både hotellet og gæsterne har spurgt os, hvor vi har fundet ham.
Vi anbefaler ham, for han løfter stemningen på en professionel måde. Vores dag varede fra kl.11.30 og til 21.30. Vi var alle meget imponeret.
Apollon Jazz spillede til Michaels 20 års jubilæum hos Restaurant Løkken Badehotel, og de var helt fantastiske. De skabte en elegant, hyggelig og stemningsfuld atmosfære, som passede perfekt til dagen og stedet. Musikken var velspillet, passende i lydniveau og lige i den stil, vi havde ønsket os.
De var meget professionelle, velklædte og nemme at samarbejde med hele vejen igennem. Vores gæster nød musikken, og den var med til at gøre dagen helt særlig. Vi kan varmt anbefale Apollon Jazz til receptioner, jubilæer og andre arrangementer.
Alt har fungeret helt som det skulle . Det var nemt at få booket hurtig kontakt fra Anders til mig. Utrolig fleksible og imødekommende og da det dryppede lidt til min fødselsdag spillede musikerne i drivhuset.
De levede fuldt op til mine forventninger og mere til. De kan varmt anbefales.
Kristoffer og Eline leverede en skøn musikalsk oplevelse til min fødselsdagsfest.
En rigtig fin blanding af skøn musik og understøtning af fællessange.
Kristoffer havde virkelig lyttet til og forstået min musiksmag og leverede det ene skønne nummer efter det andet. Jeg er meget glad for at det var Kristoffer, valget faldt på.
Jeg kan på det varmeste anbefale Ghil Hugo. Han spiller og synger helt fantastisk. Jeg er så ovenud glad for Ghil var med til at gøre min fødselsdag præcis, som jeg havde håbet. Han spillede de sange, jeg havde ønsket på forhånd. Han spillede endog sange, som mine gæster spurgte om. Han skabte en herlig stemning - akkurat som jeg havde håbet på. At han tilmed synger helt magisk er kun et ekstra plus. Mine gæster har efterfølgende rost ham til skyerne :) Kæmpe anbefaling herfra!
Lukas og Marius er 2 meget dygtige og professionelle musikere, der på guitar og kontrabas spiller kendte og iørefaldende jazz numre og evergreens musik.
De spillede under middagen til min runde fødselsdag på Tyrstrup Kro og det var en samstemmende succes fra alle gæster.
Jeg kan trygt anbefale duoen Lukas og Marius.
Musik I Favrskov havde besøg af Big Butter til et lørdags frokost arrangement 7.2.2026. Det var ganske enkelt fabelagtigt. Orkestret spiller jo ganske fremragende, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at få skabt den rigtige stemning for publikum. Det formåede Big Butter og da ikke mindst med Rasmus Bøgelund. Det skal så også med at han har boet 16 år i lokalområdet, så der var medvind hele vejen via "Sunny side of the Street" til "What a Wonderful World". Varm anbefaling fra Musik i Favrskov til Big Butter.
Vi havde glæde af Kasper til en 60-års reception i går – og det var helt enkelt en kæmpefornøjelse.
Kasper udmærker sig allerede i planlægningen - hurtig, professionel og imødekommende i al kommunikation. Man føler sig tryg, når han er med – både før og under arrangementet.
Musikalsk leverede han sikker, kyndig og jazzet guitar med en ro og elegance, der skabte præcis den stemning, vi ønskede. Det særlige for mig var også, at jeg ikke rigtig kunne genkende specifikke numre – det var som én lang, flydende musikalsk bevægelse. Stemningsfuldt og levende. Hans tilstedeværelse var samlende uden at fylde. Diskret, men med en klar kvalitet, som mange af gæsterne lagde mærke til. Flere kom hen og sagde:
“Hvor har du fundet ham?”
og: “Han er go’!”
Hvis du søger en musiker med stil, professionalisme og ægte musikalitet, som kan sikre stemning uden at tage fokus – så er Kasper et fremragende valg.
To timers lækker lyd, indlevelse og hygge, var det vi oplevede med Jakob. Dejlig jazz'et musik, der passede perfekt til lejligheden og medvirkede til en super indledning på arrangementet.
Vi havde booket Jazzguitaristen til at være med til at skabe en god og hyggelig stemning til vores Åbent Hus arrangement. Det fungerede så fint - god musik som baggrund til at folk sad og hyggesnakkede!
Booking, aftaler og samarbejdet fungerede let og upåklageligt. Flere gæster roste den gode stemning det var med til at skabe.
1000 tak. Det var lige som vi havde håbet på.