Jeg havde booket Dis`Cover Band til min 50 års fødselsdag. De levede op til alle mine forventninger og dansegulvet var uden overdrivelse ikke tomt på noget tidspunkt. Flere af mine gæster fik deres visitkort, for de var lige så begejstrede som mig. Den fedeste dansefest, jeg til dato har holdt! Tak til de søde unge mennesker fra bandet for at min bonusdatter også kunne få lov til at synge en sang med Jer! Optur 👌🏻 Mvh Mette
Til min mands 40 års supriseparty skulle Purple Wings sparke festen i gang efter aftensmad og det har de gjort med et kæmpe brag. Gulvet var fyldt med danseglade gæster. De spillede supergodt, god lyd, godt sangvalg og flot scene setup. Alle gæster gav gode tilbagemeldninger om et supergodt orkester.
Kan kun anbefale Purple Wings til andre! 👍👍👍👍👍
Vi blev gift i en moden alder. Derfor kobberbryllup, hvor vi er midt i 50'erne. Musikken blev spillet, så det passede til vores alder. Dansegulvet var fyldt hele aftenen og natten. Vi var super tilfredse med musikken. Dæmpet musik under middagen og super dansemusik efter middagen. Skønt kobberbryllup med 100 gæster - som alle roste musikken.
Kan kun anbefales. Blev holdt på Tyrstrup Kro, Christiansfeld.
Sagt på godt jysk- flinke behagelige mennesker der spiller noget knaldhamrende godt musik, som sætter gang i festen. Utroligt mange af vore gæster var også helt vilde med/roste musikken og den stemning der blev skabt. Vil til en hver tid og uden tøven anbefale Ugler i mosen!
Sølvbryllup - hvor skal vi begynde...
De første tre vigtigste ting for os var at have lejet et godt sted at holde festen, at få en dygtig kok og sidst men ikke mindst at have noget godt musik for det er altafgørende for en god stemning, men hvor skulle vi begynde. Ja, vi var overhovedet ikke i tvivl. Vi havde været til en fest, hvor 4 FUN spillede og fra den aften viste vi, at når vi skulle holde en fest, så blev det ikke uden 4 FUN.
Vi kontaktede Connie og allerede ved første snak, var vi ikke i tvivl om, at 4 FUN kunne levere "varen" og ville gøre deres ypperste for at tilfredsstille vore ønsker. Connie spurgte ind til, hvad vi ønskede - og det var ret nemt at sige, hvis bare de kunne spille som første gang, vi havde hørt dem, så kunne vi kun være tilfredse. Vi blev mere end tilfredse med 4 FUN - de er simpelt hen unikke. Connie, Allan, Kim og Bjarne er fire lune mennesker med en god portion humor, ankom i meget god tid, meget omhyggelige med opsætning, lys, lyd og styrke og alt hvad deres arbejde med musikken indebærer. De var på alle tænkelige måder yderst omhyggelige og professionelle med deres arbejde. De fornemmede også hurtigt til festen, hvilken musikgenre der var populært blandt vore gæster - for der kunne konstateres, at der var meget gang i den på dansegulvet lige til det sidste.
Vi kan give 4 FUN masser af komplimenter, men hvad skal vi nævne for at komme omkring bare nogle af deres kompetencer, men de kan i den grad bare deres kram. De er professionelle, meget veloplagte, supplerer hinanden godt, utrolig alsidige, humoristiske, spontane, afvekslende i musiknumre, genre og stil - og vi kan konkludere, at det var 4 FUN's medvirken, at vort sølvbryllup altid vil huskes som meget sjov, stemningsfuldt og med ømme fødder.
Når vore gæster efterfølgende har talt med os, har alle og enhver kommenteret den fantastiske musik, som 4 FUN leverede. Det er godt, vi ikke skal bedømme 4 FUN på en skala eller med stjerner for deres præstation, for de vil sprænge alle rammer - det er bare et unikt band.
Med meget stor ydmyghed TAK til Connie, Allan, Kim og Bjarne - også kaldet 4 FUN.
Det er det bedste band, som jeg nogensinde har oplevet til en fest !!! Og jeg har været til rigtig mange fester i tidens løb. Dansegulvet var FYLDT. Jeg stiller mig meget gerne til disposition for en direkte og personlig anmeldelse. Alle kan ringe til mig på min private telefon - 25 54 21 24.
Super engageret band - kunne spille ALT. Det kan være svært at ramme alles smag i vores virksomhed, da den rummer mange forskellige mennesker og personligheder. Men Årets Band gjorde det - og de gjorde det oven i købet SUPER GODT. Vi bruger Årets Band igen til næste år :-) TUSIND TAK til jer!!!