Sætter gang i festen
Fantastisk band / spillede numre der fyldte dansegulvet og var med til at give festen prikken over i´et.
Fantastisk band / spillede numre der fyldte dansegulvet og var med til at give festen prikken over i´et.
Fest og Tonic var i den grad med til at gøre vores bryllup til en dag/nat, vi aldrig glemmer. De mestrer mange genrer og formåede både at skabe en hyggelig og afslappende atmosfære under middagen og et brag af en fest på dansegulvet – takket være deres fede energi og valg af numre. Også i tiden op til brylluppet viste Fest og Tonic sig fra en meget professionel side. De var meget lydhøre over for vores ønsker og lod os ikke være i tvivl om, at vi kunne regne med dem. Vi vil derfor uden tøven anbefale Fest og Tonic til din/jeres næste fest. ;-)
De gamle Jazzdrenge blev bestilt til at spille god gammeldags New Orleans jazz før vores guldbryllupsgæster skulle ombord på turbåden "Furesø" ved Hotel Frederiksdal.
Efterfølgende var de med på turen og underholdte helt fantastisk med deres pragtfulde NewOrleans til stor glæde og fornøjelse for os alle.
Den sejlende jazzfest vakte en del opmærksomhed på Furesøen hvor turbåden "Furesø" sejlede Furesøen rundt med feststemte gæster og god jazz.
En pragtfuld opstart på vores guldbryllupsfest den 16. august 2019.
En stor tak til de glade jazzdrenge for pragtfuld underholdning og tak fordi de medbragte det gode vejr efter en uges skybrud - En ubetinget succes til en meget rimelig pris.
Marianne og Jørgen Hansen
Allerød
Spiller og synger fantastisk og er meget lydhør og fornemmer hurtigt publikums behov og musiksmag - spillede til vores guldbryllup på Hotel Frederiksdal den 16. august 2019 og fyldte dansegulvet til festens slut.
Det var dejlig dinnermusik, hvor der kunne samtales ved bordene. Det er dejligt at der kunne spilles til de omdelte sange.
Da der skulle spilles op til dans, var der en god stemning lige fra start og som fortsatte hele aftenen.
Eric spillede til min 70 års fødselsdag, og han kan virkelig finde den rigtige musik, både til underlægning for middagen og bagefter til dansen. Han har en fantastisk god opfattelse af lyd niveau, samt hvilke melodier og sange der er et hit hos gæsterne, så dasegulvet blev hurtigt indtaget og holdt igang hele aftenen. Tusinde tak til dig Eric, for at være en god bærende kraft der bar festen igennem.
Den jeg elsker spillede både dinner musik som duo og festmusik som trio til vores bryllup den 10. august 2019 - og de var helt fantastiske. Under middagen var deres musik utroligt behageligt, og de havde ramt et perfekt lydniveau, så man som gæst ikke behøvede at råbe til hinanden. Derudover havde de valgt nogle rigtig gode numre, som passede til stemningen. Efter middagen spillede de op til dans, og deres høje energiniveau og fornemmelse for publikum gjorde, at der var fuld gang i festen. Vores gæster, unge som gamle, var så vilde med dem, at de ønskede adskillige ekstranumre. Vi kan kun give Den jeg elsker, de allervarmeste anbefalinger.
100% indlevelse i festen. Tak for alt.
Fin afdæmpet musik under middagen med akkompagnement til sangindslag. Musik der var tilpasset ønsker både under middagen og fra desserten og efterfølgende dans understøttet af Kathrines skønne stemme.
Virkelig alsidig og meget varierende musik. Kan lidt af hvert og meget imødekommende mht forslag og hjælp til festlige indslag fra gæsterne
FesterKester var fantastiske på alle instrumenter fra trompet, guitar, trommer til violin, keyboard, harmonika og panfløjte. En fantastisk kvinde bag mikrofonen leverede først god og afstemt musik under maden og senere fantastisk musik til dansen og gang i den. Alle til festen roste musikken til skyerne.
Til vores bryllup den 10. august havde vi bandet ude og spille med 5 mand (kvindelig sanger) i 3 timer. De får simpelthen en stjerne for hver. Sjældent har vi danset og sunget så meget med. Det hele gik rent ind, de spillede og sang fremragende! Det er ikke sidste gang, vi booker dem til en fest. Helt klart en stor anbefaling herfra. Tak for en fed fest!
Disse herrer (og kvinde), spillede til vores bryllup. De spillede helt perfekt. Ufattelige søde mennesker, tog ønsker og vidste præcist hvordan det skulle klares. De spillede brudevalsen helt perfekt. Folk elskede det, også selvom det ikke var et dansende publikum, men det havde intet med musikken at gøre. Fantastisk stemning. Vil helt klart anbefale dem.
Herlig musikalsk underholdning til vores firmaarrangement.
Dejlig og smilende mand, dygtig til at få gang i os alle.