Kæmpestor anbefaling af Christopher Engel
Vi havde fornøjelsen af at have Christopher Engel med som musiker til vores bryllup, hvor han både spillede til vores vielse under bøgetræerne og efterfølgende til receptionen – og vi kan kun give ham vores allerbedste anbefaling.
Allerede fra den første korrespondance var Christopher utrolig imødekommende, professionel og nem at kommunikere med. Han lyttede til vores ønsker og kom med gode input, hvilket gjorde, at vi følte os helt trygge i hans hænder.
På selve dagen var han helt fantastisk. Hans musik til vielsen skabte en smuk og nærværende stemning og var med til at gøre øjeblikket endnu mere personligt og mindeværdigt. Til receptionen fortsatte han med at skabe præcis den varme og afslappede atmosfære, vi havde håbet på.
Christopher er ikke bare en dygtig sanger og guitarist – han har også en fantastisk evne til at mærke stemningen og bidrage til den helt rigtige atmosfære. Det var tydeligt, at vores gæster også syntes det. Efter brylluppet har vi fået rigtig mange positive kommentarer om, hvor fantastisk de syntes, han var.
Vi er utrolig glade for, at vi valgte Christopher til vores store dag. Han var med til at gøre den endnu mere særlig og uforglemmelig.
En kæmpestor anbefaling herfra – og tusind tak, Christopher, for at være med til at gøre vores bryllup helt fantastisk! ❤️🎶