Spiller og synger rigtig godt
Perfekt underholdning til selskab, der ikke vil have suppe, steg og is musik.
Perfekt underholdning til selskab, der ikke vil have suppe, steg og is musik.
To friske jyder med fornemmelse for en rigtig god fest, medlevende og positive. Der blev spillet musik, så alle var på gulvet, unge som gamle. God lyd, fornemmelse for volume under middag og til dansen. Helt igennem et godt band. Alle er og var glade...
130 ansatte hos Coop Logistik i Aalborg havde fornøjelsen af at have Primetime til at spille ved afdelingens 50 års jubilæum, der blev danset gulvet tyndt til den gode og alsidige musik, sikken fest.
Det bliver forhåbentlig til et gensyn. Tak til Primetime for den gode oplevelse.
Aldrig har jeg oplevet en mand kunne starte en flok midaldrende heste kvinder op til en fest så hurtigt og professionelt. Vi bestiller helt sikkert ham igen.
Per og Jens Aage spillede til vores sølvbryllup her d. 24/09 og det gjorde de til UG og slange. De var en meget stor del af, at festen lykkedes så godt, og alle vores gæster har rost dem til skyerne, både under festen og dagene efter. Musikken betyder rigtigt meget, og de levede fuldt ud op til vores forventninger. Et par herlige gutter med en herlig humor, perfekt musikvalg og de spillede bare igennem fra kl. 18.30 - 01.30 blot med en lille spisepause. De aller allerbedste anbefalinger fra os og skal vi holde fest igen skal det med garanti være dem igen.
Med venlig hilsen Anne Marie og Jes
Dejlig musik for os på 40 - 60 år. Der blev danset hele tiden, og samtidig kunne der føres samtaler ved bordet.
René Franz er en meget dygtig musiker og en rigtig behagelig mand. Han mestrer musikken, så alle mine gæster følte sig godt tilpas. Det være sig under middagen, hvor musikken var rigtig behagelig, og til der skulle danses. René forstår at holde festen igang, så alt i alt har jeg og mine gæster været mere end 100 procent tilfredse med René. Når jeg en anden gang skal bruge en musiker, vil det helt bestemt blive René Franz.
Sing along sanger der fanger den rette stemning. Tak for en dejlig oplevelse i bålets skær:-)
En helt igennem perfekt musikoplevelse.
Fantastisk som de to kan få det hele til at svinge.
Vi havde booket Søren og hans guitarist til vores sølvbryllup 1-10-2016, og vi var meget spændte på, om de leverede det, vi havde ønsket.
Må sige det var helt fantastisk, og de fik meget ros fra gæsterne.
Rigtig godt gået og endnu engang tak for jeres optræden.
Med Venlig Hilsen: Kirsten og Claus Hansen
Gitte spiller fantastisk og er god til at finde musik, der passer til lejligheden. Vi hyrede Gitte til at spille som indledning til et personalearrangement og er meget tilfredse. Tusind tak Gitte!
Super god til at tilpasse sig selskabet, godt og bredt repertoire, frisk :-)
Dejlig musik som passede godt til selskabet.
Alt klappede og gik fint med at gætte hits og synge med på de kendte melodier.
Absolut topklassse for os alle I Byparken i Svinninge.
Annas musikalske indslag skulle være en "big surprise" til min gode vens fødselsdag. Det blev det også og mere til. Annas stemme, musikken og hendes tilstedeværelse var fantastisk. En stor overraskelse og oplevelse for både fødselar og gæster. Der blev efterfølgende talt meget om indslaget. Imponerende at Anna kunne træde ind i et privat hjem og give os sådan en "koncert". Samarbejdet med Anna forud var så let og uproblematisk. Altid hurtig respons og alt kunne lade sig gøre. Stor tak. Jeg kan på det varmeste anbefale Anna. Ser frem til at jeg i anden anledning kan "alliere" mig med hende.