Absolutely amazing experience!
They are wonderful and extremely talented.
They are wonderful and extremely talented.
Super band med alle de gode sange.
Anna er den sødeste og mest dygtige sangerinde. Hun sang til vores bryllup, og alle var blæst bagover. Hun får mine varmeste anbefalinger. Lidt Adele vibes :)
The Beat gik på efter brudevalsen, og fra første sang var dansegulvet fyldt. The Beat sørgede for at musikken lokkede både unge og ældre til dansegulvet og det var fantastisk at se. Vi glædede os meget til at The Beat skulle spille dansegulvet op og det gjorde de uden tvivl. Vi havde familie, vi aldrig har set på dansegulvet, som skulle have en sving om eller to. The Beat leverede både lysshow og fantastisk lyd til en festlig aften, men også en energi ud over vores forventning, som bare gav endnu mere lyst til at skråle og danse med. The Beat lignede nogen, der elskede at være der og spille op, og det smittede super meget af!
Vi har fået et hav af positive tilbagemeldinger på The beat både under deres optræden men også efterfølgende, og flere ønskede også navnet til fremtidigt brug.
Desuden var The Beat super nemme at kommunikere med ifm. booking og planlægning. The Beat havde direkte kontakt med festlokalets bestyrer, hvilket gjorde det super nemt for os, og da vi havde enkelte spørgsmål, fik vi hurtigt svar pr. mail.
Hvis I vil sikres en festlig aften, med god energi, dygtige musikere og sangere og nogen der kan spille ethvert dansegulv op, skal I ikke tøve med at booke The Beat.
Hvis vi skal holde et sådan arrangement igen en dag, vil vi klart booke The Beat igen.
Tusind tak til jer.
Deres optræden var perfekt tilpasset arrangement (en markedsdag for plejehjemsbeboere) og vores beboere i det hele taget. Deres optræden var nærværende, hyggelig og varieret. Lydniveauet, indholdet og længden af deres optræden var lige tilpas. Beboerne var meget tilfredse med deres optræden. Jeg kan klart anbefale dem til lignede arrangementer.
Mod Solen spillede under middagen til vores bryllup d. 19. august, og de gjorde det fantastisk godt. Velvalgte sange, god indlevelse i typen af arrangement og vi følte, at de var en del af vores fest. Vi giver vores varmeste anbefalinger til Brian og Kristina :-)
Bedste hilsner fra Jacob & Charlotte
Jazz-til-fest sørgede for dejlig danse- og "lytte"-musik til vores sommerfrokost! En stor fornøjelse! Dansegulvet var fyldt og jeg fik masser af positive tilbagemeldinger fra mine gæster. Skønt!
Meget dygtig sangerinde med en smuk stemme.
Professionel i alt fra første kontakt til jobbet er udført.
Vi havde brug for en pianist der kunne understøtte, hvilket Kathrine ligeledes sørgede for. De understøttede hinanden perfekt.
Har man lavet en aftale med Kathrine, kan man læne sig tilbage og slappe af… alt udføres perfekt.
Skøn syngmed musik, der satte gang i festen. Og tak for jeres gode humør og humor.
Han spillede til et 25 års jubilæum. Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger. Musikken passede lige til den alder folk havde.
Allan er simpelthen den til at få alle ud på dansegulvet🕺💃🏼 Der spilles alt fra gammelt til helt nyt🥳 Kan kun give mine varmeste anbefalinger.
Vi havde den 19/8 bestilt Mette til at synge et par sange for et brudepar. Udover at det lød smukt og fik tårerne frem, så var hun rigtig god til at lave de glidende overgange imellem sangene.
Mette var ekstremt venlig at kommunikere med og trådte til hurtigt da tidsplanen blev fremskudt med en halv time.
Alt i alt en helt fantastisk oplevelse - tusind tak Mette.
Rasmus kom og spillede til vores havefest og gjorde en god fest endnu bedre med sin gode sangstemme, guitar og nærvær. Vi havde nogle ekstra sangønsker, som Rasmus også imødekom. Kan kun anbefale Rasmus, hvis du søger en dygtig musiker til din fest.
Ryan var rigtig god til at leve sig ind i stemningen til vores fest og til at vælge de helt rigtige sange. Og flere af vores gæster kommenterede også, at det var en dygtig musiker, vi havde valgt.
Søde og super professionelle - med den smukkeste lyd.