Vi havde fornøjelsen af at have Night Fever til at spille to sæt af 45 minutter til vores bryllup med 55 gæster. De leverede en top professionel dansefest og havde i dialog med os forberedt et fremragende sæt, hvor vi kom med ønsker fra et stort repertoire. Der var en god blanding af nye og klassiske festhits.
Bandet består af meget dygtige og flinke musikere, og man kan mærke spilleglæden fra første sang.
Bandet sørgede for rigtig god lyd og festligt lys til dansegulvet. Kommunikationen op til brylluppet var god, rar og professionel.
Høj kvalitet, skaber god stemning, nærvær med publikum, god humor
6. juli 2026
★★★★★
5,00
Verificeret booking
Vores motorcykelklub - en landsdækkende mærkeklub uden rygmærker - fejrede 25-års jubilæum med deltagelse fra vores søsterklubber i udlandet. Ryan har en formidabel evne til at fange øjeblikke og situationer blandt publikum, og ligeså hans færdigheder med guitaren. Var det ikke lige Mark Knopfler...? Synge kan han også. Hans alsidige program spænder vidt, fra 'Whisky in the Jar' til 'Sultans of Swing', 'Another Brick in the Wall' og andre klassikere. Vi er bikere, men jeg er sikker på, at Ryan og hans musik også vil være en succes til enhver anden fest med et hvilket som helst publikum.
Vi kunne på ingen måde have drømt om en bedre DJ til vores bryllup end Ira.
Han var en kæmpe del af, at vores bryllup blev den fest, vi havde drømt om. Dansegulvet var fyldt fra start til slut! Han var så sød og imødekommende hele aftenen, tog imod alle sangønsker og sørgede bare for, at stemningen var i top. Alle vores gæster roste ham til skyerne.
Man kunne virkelig mærke, at han elsker det, han laver, og det smittede af på hele festen. Han stod selv og dansede med bag DJ-pulten, og det gav bare den fedeste energi som smittede af på alle! Derudover havde han både fedt lysshow og røgmaskine med, som var med til at gøre det hele endnu mere magisk. Det hele spillede bare!
Det siger nok det hele, at da klokken ramte det tidspunkt, hvor han egentlig skulle stoppe, begyndte gæsterne at råbe efter mere. Heldigvis havde Ira mulighed for at blive lidt længere, og det er vi simpelthen så glade for. Ingen havde lyst til, at festen som Ira skabte skulle stoppe!
Vi er slet ikke i tvivl om, hvem vi ringer til næste gang, vi skal holde en stor fest. Eller hvem vores venner vil ringe til. Tusind tak, Ira, fordi du var med til at gøre vores bryllup til en aften, vi aldrig kommer til at glemme.
Vi havde booket Christopher Engel som en del af vores underholdning til vores datter og svigersøns bryllup. Christopher har et meget stort og omfangsrigt repertoire .😘🥳 Vi fandt 3 sange og Christopher udførte sangene til fuld begejstring for brudepar og gæster.
Nem og hurtig kommunikation.👍👍
Vi kan varmt anbefale Christopher Engel.
Allstars Partyband kom som aftalt og leverede en helt fantastisk fest og en fantastisk stemning til vores bryllup. De medbragte alt nødvendigt udstyr og fik gæsterne på dansegulvet fra start til slut. Deres energi, musik og professionelle optræden gjorde aftenen uforglemmelig. Vi kan varmt anbefale Allstate Partyband til alle, der ønsker et band, der skaber en fest, man sent vil glemme.
the Messing Link imødekom vores ret særlige musikønsker, med iver og imødekommenhed. Musikken var perfekt og de performede med god energi. Stor anbefaling herfra 🌟
Vi havde Ghil Hugo til at spille til vores bryllup, og han var med til at gøre dagen uforglemmelig.
Hugo har en helt særlig evne til at aflæse en stemning og ramme den rigtigt. Han smeltede ind i ambiancen og løftede den samtidig med sit guitarspil og sin sangstemme.
Det føltes aldrig som "underholdning på et program" – det føltes som en naturlig del af dagen.
Gæsterne snakkede om ham længe efter, og flere kom hen og spurgte, hvem han var. Jeg kan varmt anbefale Hugo til andre, der ønsker levende musik med nærvær og kvalitet til deres arrangement.
Meget dygtige musikere med et super dansevenligt repertoire
2. juli 2026
★★★★★
5,00
Verificeret booking
Det var en virkelig god oplevelse at have one night band til vores bryllup. God kommunikation inden bryllup, virkelig dygtige musikere og så var de meget fleksible - klar på at spille inde/ude og hvad vi ønskede.
Det var et lidt kort første sæt de spillede, men de kompenserede i sidste ende, så alt godt og derfor 5 stjerner. Kan kun anbefale bandet.
Claudia sang som en overraskelse ved festen til vores datter og svigersøns bryllup.
Det var en fantastisk oplevelse, som alle var begejstret for.
Claudia har en meget smuk stemme og er et behageligt og sødt menneske.
Vi kan på det varmeste anbefale Claudia.
Helene leverede fantastisk musik til vores fest.
Hun er meget dygtig, lyttende og gør alt for at leve op til kundens forventninger.
Hun får den allerbedste anbefaling.
Vi havde den store fornøjelse at have Claudia til at synge ved vores bryllup den 6. juni 2026, og vi kunne ikke have ønsket os en bedre oplevelse.
Fra allerførste kontakt mødte Claudia os med en utrolig varme, omsorg og professionalisme. Hun fik os til at føle os helt trygge gennem hele forløbet, og vi vidste fra start, at vi var i de bedste hænder.
Claudia har den smukkeste stemme, som gjorde vores vielse endnu mere rørende og mindeværdig. Det betød også meget for os, at hun selv tog kontakt til kirken for at sikre, at alt var på plads, så vi ikke skulle tænke på noget. Den omtanke og det engagement siger virkelig meget om hende som person.
Vi er så taknemmelige for, at Claudia var en del af vores store dag, og vi vil af hele vores hjerte anbefale hende til alle, der ønsker en dygtig, nærværende og hjertevarm sanger