Søren Werther Kjær Rasmussen
Profil
Historiker og levende fortæller om 2. Verdenskrig og dens menneskelige følger
Historiker Søren Werther Kjær Rasmussen gør besættelsestiden og 2. Verdenskrig nærværende gennem levende fortællinger og indgående kendskab til perioden. Med afsæt i sin egen forskning bringer han publikum tæt på fortidens mennesker og giver nye perspektiver på krigen, livet under besættelsen og de spor, krigen har sat i vores samfund.
Søren Werther Kjær Rasmussen er historiker, ph.d. og postdoc ved Syddansk Universitet. Gennem de seneste 12 år har han arbejdet bredt med det 20. århundredes historie med særligt fokus på verdenskrigene. Han har holdt hundredvis af foredrag og kombinerer sin faglige ekspertise med en levende fortællestil, der bringer publikum tæt på fortidens mennesker, deres valg og deres skæbner.
Hos Søren møder du en professionel og velforberedt foredragsholder med mange års erfaring fra museer, forskning og undervisning. Han har udgivet en lang række artikler om emnet, bidraget til historiske udstillinger og formidlet sin viden i blandt andet P1 og Go’ Morgen Danmark. Han gør komplicerede sammenhænge forståelige og giver plads til både indlevelse, eftertanke og spørgsmål.
Foredragene bygger på Sørens egne undersøgelser og mange års arbejde med originale dokumenter, personlige beretninger og hidtil oversete historier. Publikum får dermed mulighed for at høre forskeren selv fortælle om opdagelserne og om, hvordan de ændrer vores forståelse af krigen og dens eftervirkninger.
Du kan booke følgende foredrag:
1.
Efter befrielsen: Modstandsfolkenes liv efter krigen
Befrielsen i maj 1945 forbindes med glæde, frihed og hyldest til modstandsbevægelsen. Men hvordan gik det modstandsfolkene, da festen var forbi, og hverdagen meldte sig?
Med udgangspunkt i sin ph.d.-afhandling fortæller Søren om tidligere modstandsfolk og deres familier, der skulle skabe sig en tilværelse med krigens fysiske, psykiske og økonomiske følger. Nogle havde mistet deres arbejde eller fået afbrudt deres uddannelse. Andre vendte hjem fra fangenskab med skader, som omgivelserne ikke fuldt ud forstod.
Gennem konkrete menneskeskæbner følger foredraget arbejdet med at hjælpe dem tilbage til hverdagen og debatten om, hvem der havde ret til hjælp. Det er historien om anerkendelse, ansvar og grænserne for samfundets taknemmelighed.
2.
Krigens spor: Krigsgrave fra 2. Verdenskrig i Danmark
På danske kirkegårde ligger allierede flyvere, tyske soldater og civile flygtninge begravet. Hvordan endte de her, hvem var de, og hvorfor bliver deres grave behandlet og husket forskelligt?
Søren tager publikum med på en historisk rejse gennem gravstederne og de dramatiske begivenheder bag dem. Vi møder mennesker, hvis liv blev afbrudt af luftkrigen, flugten og krigens sidste kaotiske måneder, og følger historien om, og viser, hvordan gravene gennem de seneste 80 år har været omdrejningspunkt for stærke følelser, konflikter og storpolitiske interesser.
Foredraget bygger på Sørens egen forskning i erindringskultur og krigsgrave.
3.
Danmark under besættelsen: Hvor særlig var den danske historie?
Danmark blev besat den 9. april 1940. Men selv om besættelsen var en del af en verdenskrig, fortæller vi ofte historien inden for landets egne grænser. Hvad får vi øje på, når vi sammenligner med resten af det besatte Europa?
I dette foredrag sætter Søren den danske besættelseshistorie ind i en international sammenhæng. Samarbejdspolitik, modstand, hverdagsliv og forfølgelse bliver belyst gennem sammenligninger med andre landes erfaringer med den nazistiske besættelsesmagt.
Hvorfor fik besættelsen så forskellige forløb? Hvilke handlemuligheder havde befolkningerne, og hvordan påvirkede nazisternes mål og lokale forhold livet under besættelsen?
Med afsæt i sit mangeårige arbejde med besættelsestiden, Holocaust og krigens følger giver Søren et tilgængeligt overblik over Danmarks plads i verdenskrigen. Publikum får nye perspektiver på velkendte begivenheder og et bedre grundlag for at forstå, hvad der var særligt ved den danske erfaring.
4.
De ukendte kz-fanger: Jagten på navnene bag gravene
På danske kirkegårde ligger udenlandske ofre for nazismen begravet uden deres rette navn. Nogle kom hertil med evakueringerne fra koncentrationslejrene. Andre blev fundet drevet i land efter katastroferne i krigens sidste dage.
Gennem flere år har Søren arbejdet på at identificere disse mennesker. Foredraget tager publikum med i et historisk opklaringsarbejde, hvor fangenumre, forvanskede navne og falske identiteter fører til nye opdagelser i danske og udenlandske arkiver. Det er en fortælling om krigens sidste dage, glemte menneskeskæbner og arbejdet for at give ofrene deres navne tilbage og sikre dem værdige mindesten.
Foredrag tilpasset jeres arrangement:
Foredragene tilpasses det enkelte arrangement, publikum og lokaliteten. Lokale begivenheder og menneskeskæbner kan inddrages, hvor det er relevant, og både indhold, varighed og fagligt niveau aftales efter jeres ønsker. Søren tager gerne en samtale om, hvad I er særligt interesserede i, så foredraget passer til netop jeres arrangement.
Kontakt Søren Werther Kjær Rasmussen
Kontakt Søren Werther Kjær Rasmussen via formularen her, så vil Søren Werther Kjær Rasmussen vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.