Symposion Cph: Serveringsteater fra København

Symposion Cph

Symposion Cph

Prisniveau

1.500 - 2.000 kr.

Hjemby

Områder

Varighed

3,5 timer

Profil

Titanic – Den Sidste Banket

Hvad nu hvis du for en aften kunne træde ombord på Titanic og opleve mere end historien om det skib, der sank?

Titanic – Den Sidste Banket er en aften med historie, fortælling og gastronomi, hvor vi bevæger os tilbage til april 1912 og kommer tæt på livet ombord på verdens mest berømte skib.

Gennem de sidste tre år har jeg fordybet mig i Titanic, forliset og menneskene ombord. Ikke kun de store begivenheder, men også de små detaljer, der fortæller noget om, hvordan det var at være passager eller besætningsmedlem på Titanic.

Min kone er en erfaren kok og har samtidig kastet sig over de historiske menukort fra 1912. Det er blevet til en 7-retters middag, inspireret af den mad, der blev serveret ombord.

Aftenen kombinerer et levende foredrag med historiske billeder, musik, lyd og fortællinger om menneskene på skibet. Middagen bliver en del af oplevelsen, så historien ikke kun skal høres, men også mærkes og smages.

Vi skal blandt andet høre om livet ombord, klassesamfundet, teknologien, forventningerne til den store rejse og naturligvis de dramatiske timer, hvor Titanic gik fra at være verdens mest berømte skib til at blive et af historiens mest berømte vrag.

Arrangementet afholdes på Hotel- og Restaurantskolen i København, hvor omgivelserne passer naturligt til en aften, hvor gastronomien spiller en central rolle.

Det er første forestilling, og derfor er prisen sat til 1.500 kr. pr. person, inklusive foredrag og 7-retters middag.

Ved kommende forestillinger vil prisen være 2.000 kr.

Så hvis du holder af historie, gode fortællinger og gastronomi – og har lyst til at opleve Titanic fra en lidt anden vinkel – så tag med tilbage til 1912.

En aften om Titanic.

En middag fra Titanic.

Og menneskene, der var ombord.

Kontakt Symposion Cph

Kontakt Symposion Cph via formularen her, så vil Symposion Cph vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.