Indbydende og moderne lokaler med unik udsigt og placering ved Marselisborg Havn

Kapacitet 50 spisende gæster

Beliggende i vandkanten ved Marselisborg Havn findes One Event Designers lokation. Her tilbydes to minimalistiske og moderne lokaler, der kan rumme op til 70 gæster. Den unikke placering i rolige og maritime omgivelser gør lokationen ideel for jeres kommende arrangement, idet lokationen også ligger tæt på Aarhus og med gode transportmuligheder i nærheden, der gør det nemt for alle gæster at ankomme til destinationen. Lokalerne, Bar One og Kontoret, tilbydes af eventbureauet One Event Designers, hvis vision er, at skabe unikke events og oplevelser, der er skræddersyet til hvert enkelt case. Her tages der ikke "standard varer" ned fra hylderne, men skabes unikke og tilpassede løsninger. Bureauet har over 20 års erfaring med at tænke ud af boksen og skræddersy unikke events, og derved vil I være i trykke hænder hos One Event Designers.

På lokationen tilbydes to lokaler med en unik udsigt over Marselisborg Havnen. Begge lokaler er indrettet i en moderne og stilren stil, hvilket skaber en rolig og rar atmosfære. Lokalerne er begge udstyret med store vinduespartier ud mod havnen og det hyggelige udeområde, og derved strømmer det ind med lys, som skaber en rummelig stemning i lokalerne. Tilsammen kan lokalerne rumme op til 70 gæster, og de bookes altid sammenlagt, idet lokalerne er placeret i forlængelse af hinanden. Det mindste lokale, Bar One, har med sine vinduer, der går fra gulv til loft, et unikt lysindfald, hvor det er muligt at åbne hele vinduesvæggen ud til loungeområdet og havnen. Hermed skabes et "ekstra rum", hvor loungeområdet går i et med lokalet, hvilket giver mere rum og plads til at udfolde sig. Indretningen er holdt i en charmerende og hyggelig stil med et moderne islæt gennem de mørke møbler og bar-område. Lokalet kan huse op til 20 personer.
Gennem en døråbning er der adgang til Kontoret, som er lokationens største lokale. Dette lokale er, som Bar One, holdt i en minimalistisk og lys stil med et twist af rustikke detaljer gennem et råt betongulv og akustikpaneler på væggene i træ. Fra Kontoret er der direkte udgang til bådebroen med en unik og betagende udsigt over den historiske havn. Til dette lokale hører også et veludstyret køkken. Kontoret har plads til op til 50 personer.
Lokalerne lejes udelukkende som en samlet pakke, hvor Bar One kan bruges til at servere velkomstdrink, dans, gavebord, bar-område og "klub", mens Kontoret kan fungeret som spise-området.
Udover de to lokaler tilbyder lokationen også en 30 kvm udendørs lounge og terrasseområde med udsigt over Marselisborg havn. Yderligere er der fra Kontoret direkte adgang til en bådebro med fire borde/bænkesæt. Dette hyggelige udeareal er udstyret med varmelamper og markise, hvilket gør det muligt at nyde en velkomstdrink eller benytte loungemøblerne til at trække frisk luft, mens vejret er godt, men også udnytte den ekstra plads i de koldere måneder og aftentimer. Det store udeareal kan frit afbenyttes ved booking af de to lokaler, og giver derved en ekstra dimension til jeres arrangement gennem ekstra plads, hyggelige kroge samt en unik udsigt over havnen.

Hos One Event Designers er god service og høj kvalitet en del af deres DNA. Derfor gør personalet en dyd ud af at skræddersy hver eneste arrangement, så det stemmer overens med kundernes ønsker og behov. Her står personalet på spring og vil altid gå den ekstra mil, for at sikre at netop jeres arrangement bliver lige som I ønsker. Gennem et samarbejde med jer som arrangør, planlægger og tilrettelægger personalet alt ned til mindste detalje, så jeres begivenhed forløber sig efter planen fra start til slut. Her samarbejdes udelukkende med de bedste leverandører, hvilket sikrer den højeste kvalitet. One Event Designer leverer altså komplette løsninger, hvor personalet kan sørge for alt, så I kan læne jer tilbage og nyde den særlige dag og det gode selskab til fulde. Dog er det også muligt blot at leje lokalerne, og stå for det hele selv - det er helt op til jer, hvordan I ønsker jeres arrangement skal skrues sammen. Så uanset om I planlægger en fødselsdag, konfirmation, en hyggeligt aften for familie og venner, temafest, julefrokost, sommerfest eller noget helt andet kan rammerne tilpasses efter jeres behov.


Lokaler


Prispakker

Lokaleleje - Begge lokaler
Fra DKK 6875
inkl. moms
”Vi gør det nemt for jer”-løsningen
Min. 50 gæster
7 timer
Fra DKK 1000
pr. kuvert
inkl. moms

Faciliteter

Børnevenligt

Børnemenuer

Mad og drikke

Egen drikke tilladt
Egen mad tilladt
Inklusiv mad og drikke
Kan imødekomme allergier
Veganske menuer
Vegetariske menuer

Teknisk udstyr

Fladskærme
Lydanlæg
Lærred
Wifi

Udendørs omgivelser

Gårdhave
Terrassemiljø
Udendørs bar
Udendørs lounge-område
Udsigt til vand

Egne parkeringsmuligheder

P-pladser i alt: 5
Gratis pladser: 5
Pladser med ladestander: 0

Relevante steder i nærheden

Overnatning

BB-Hotel Aarhus "Havnehotellet" 48 meter
Comwell Aarhus, Dolce by Wyndham 1,7 km
Wakeup Aarhus 1,7 km
Helnan Marselis Hotel 1,8 km
Hotel Atlantic 2,1 km
Hotel Oasia Aarhus 2,2 km
Radisson RED Aarhus 2,3 km
Villa Provence Hotel 2,3 km
Scandic Aarhus City 2,4 km

Transport & parkering

Parkering: Tangkrogen Parkeringsplads 400 meter
Bus: Tangkrogen/Strandvejen (Aarhus Kom) - rute 31 & 100 700 meter
Strandvejen - rute O2 950 meter
Letbane: Aarhus H - rute L1 & L2 1,9 km
Tog: Aarhus Banegård 2,1 km

Aktiviteter & seværdigheder

Tivoli Friheden 1,5 km
Aarhus Centrum 1,6 km
Marselisborg Strand 1,6 km
Marselisborg Slot 1,8 km
Bruuns Galleri 1,9 km
ARoS – Aarhus Kunstmuseum 2,7 km
Den Gamle By 3,1 km

Lokation

Bar One & Kontoret - lige i vandkanten Marselisborg Havnevej 28, 8000 Aarhus C

Tags


Vilkår og betingelser

Bookingbetingelser
Lokalerne er først endeligt booket når kontrakt er underskrevet og lejepris betalt.

Send forespørgsel

  • Gratis og uforpligtende
  • Få svar indenfor 24 timer
  • Garanti for den bedste pris