Find selskabslokalerne til jeres næste selskab lige her
Godt selskab er noget, alle bør have og være, men måske mangler folk nogle gange et sted at samles. Det er der heldigvis råd for. Kunne I tænke jer at afholde et større middagsselskab eller måske et mere intimt selskab? Uanset hvad anledningen er, er det en god idé at overveje, hvad I forventer af jeres lokaler, så selskabet får de bedst mulige betingelser.
Det er nemlig med til, at jeres forberedelse er tiptop, og at eventuelle udfordringer på dagen bliver taget hånd om, fordi I ved, hvad I kan forvente af selskabslokalerne. Herunder kan I se nogle af de elementer, der er vigtige at have med i jeres overvejelser:
Hvad må det koste?
Et godt sted at starte, når I vil søge i mulige selskabslokaler, er prisen. Der kan nemlig være flere forskellige udgifter forbundet med at afholde et selskab eller en fest, og derfor er det en god idé at lægge et overskueligt og realistisk budget, inden I begynder at booke jeres lokaler. Når I har styr på, hvor mange penge I har til rådighed, kan I begynde at lægge penge til forskellige poster.
Leje af selskabslokaler hører ofte til de større udgifter i budgettet, så undersøg derfor altid, om I har råd til de lokaler, I gerne vil have, før I begynder at lægge penge til side til andre udgifter – har I ikke et sted at afholde selskabet, kan det være svært overhovedet at få samlet folk.
Hvor skal selskabslokalet ligge?
Skal jeres selskab afholdes i forbindelse med en særlig aktivitet, for eksempel et jagtselskab, er det værd at afgøre, hvor langt fra aktiviteten selskabslokalet skal være placeret. Skal selskabslokalet være placeret inde midt i en by, så det er let at komme til og fra selskabet med offentlig transport, eller skal det hellere være eksempelvis en landejendom, der danner rammen for begivenhedernes gang?
Skal selskabet afholdes i forlængelse af en vielse, er det værd at overveje, hvor langt væk fra vielsesceremonien lokalerne skal være placeret, og om offentlig transport er en mulighed for gæster, der måtte komme langvejsfra eller af anden årsag ellers ikke har mulighed for at deltage i bryllupsselskabet.
Her på siden kan I finde selskabslokaler, der kan leve op til, at alle kan være med til festen.
Hvad skal der være af udstyr?
Det er slet ikke sikkert, at jeres selskab er centreret om mad, men det er ofte en overvejelse værd, om jeres selskabslokaler skal have et køkken tilknyttet, og hvad dette skal have af udstyr. Vil I for eksempel selv stå for at lave mad, eller skal der blot være mulighed for at varme mad fra leverede kasser op? Skal køkkenet være topmoderne med professionel opvaskemaskine, eller er det nok blot at kunne stille tallerkener og service til side i en traditionel opvaskemaskine, som man kender fra private husstande?
Måske er I slet ikke indstillet på at skulle stå i køkkenet, når selskabet er i gang. Her kunne det være, I skulle tænke på en restaurant som en løsning, hvor professionelle kokke tilbereder maden og lige så professionelle tjenere serverer den.
I forbindelse med mad skal I også undersøge, hvad I selv må medbringe til lokalerne. Må I for eksempel selv tage spiritus og vin med, eller er der en fast aftale med stedet om, at I betaler pr. vinprop?
Hvad med oppyntning?
Når I har fundet et selskabslokale her på siden, der taler til jer, er det bare med at sende en forespørgsel, så I hurtigt kan finde ud af, hvad I selv skal stå for af planlægning. Mange steder kan nemlig være behjælpelige med at få pyntet selskabslokalet op, så det står knivskarpt ved gæsternes ankomst. Andre steder har ikke denne service, og så må I selv købe pynt og arrangere det på borde og vægge.
Er selskabet af en karakter, hvor der ikke er et nøjagtigt sluttidspunkt, bør I overveje, om selskabslokalerne skal give mulighed for overnatning. Det er særligt en god idé, hvis nogle af jeres gæster kommer langt væk fra.
Børn, band og boogie
Skal der være musik til jeres selskab, skal selskabslokalerne på en eller anden måde kunne tage højde for det. Ved livemusik skal der være plads til, at et orkester kan tage plads og stille deres instrumenter frem. Og skal der kunne danses til tonerne, bør der også tages højde for et solidt gulv, der kan klare trykket fra sko, der valser eller svinger i takt.
Skal der foregå anden underholdning, er det også en god idé at tjekke op på, om en kunstner kan udfolde sig foran forsamlingen. For eksempel er der mange forsamlingshuse, hvor der er tilknyttet en scene, hvorfra kunsten kan få liv. Det kunne også være et sted, hvor en DJ kan stille sit grej op.
Består selskabet kun af voksne medlemmer, eller er der også børn med til festen? Uanset hvem der deltager, er det værd at spekulere i, om stedet har udendørsfaciliteter. Skal man kunne trække udenfor for at trække frisk luft eller gå en tur, eller er det meningen, at selskabet kun er på matriklen?
På Eventzonen kan I finde rammerne til jeres næste selskab. Gør jer først klart, hvad I forventer af jeres selskabslokaler. Lav en forespørgsel allerede i dag, og begynd at glæde jer til, at selskabet tager form.