Depositum
Når depositum er betalt er bookingen fast fra Den Gamle Stations side, og når I har indbetalt lejen, så ses denne kontrakt som ”underskrevet” fra lejers side.
Depositum på kr. 5.000 bedes indbetalt med teksten ”Dato + navn” ved kontraktens underskrift til Ringkøbing Landbrugsbank konto nr. 7670-003197766.
Depositum bliver stående til efter festens afholdelse, og skal derfor ikke fratrækkes lejen.
Ødelagte effekter samt eventuelle ekstra køb, og slutrengøring fratrækkes depositummet.
Resterende depositum vil blive tilbagebetalt senest 30 dage eter arrangementets afholdelse.
Depositum vil ikke blive tilbagebetalt såfremt lokalet afbestilles
senere end 6 måneder før arrangementet.
Betingelser for fremleje
• Nøgler kan afhentes efter aftale
• At alle vinduer og forsatsvinduer er lukket samt sikre, at døren til perronen og gaden er forsvarligt låst.
• Lokalerne skal være ryddet op og klargjort til rengøring kl.11.00 den efterfølgende dag, såfremt andet ikke er aftalt.
• At tomme flasker skal bortkastes i kommunens flaskecontainere på parkeringspladsen vest for stationsbygningen – dog ikke senere end kl. 21.00.
• Ansvaret for fremlejers gæster, fremlejers og gæsters ejendele, og arrangementets forløb i almindelighed, er i alle henseender fremlejers eget. Almindelig respekt skal udvises overfor naboer og det fredede hus.
• Som lejer er man forpligtiget til at vise hensyn til naboerne, der ikke må påføres urimelige støjgener. Lydstyrken må max være på 90 decibel indendørs og max 40 decibel udenfor, i henhold kommunens retningslinjer for Den Gamle Station.
• Det er et krav at anvende det opsatte diskoteksanlæg i Salonerne. Vinduer og døre SKAL lukkes, når musikken spiller.
• Musikken skal afsluttes senest kl. 02.00 i Salonerne og arrangementet skal afsluttes 02.30. Der må ikke spilles forstærket musik i Ventesalen.
• Balkonen mod ventesalen må ikke benyttes. Al tobaksrygning skal ske udenfor ved perronen.
• Der må ikke gøres ophold på perronens vestlige side, og ej heller på siden ud mod Vedbæk Stationsvej – alt ophold skal foregå på perronen foran salonerne. Man må ikke gå på taget.
• Som tidligere oplyst, vil opdækning/udsmykning kunne foretages dagen inden arrangementets afholdelse, såfremt der ikke er andre udlejninger. Dette koordineres en uge før arrangementet.
Afbestillingsregler
Ved afbestilling af selskabslokale, forud for arrangementets afholdelse, er Den Gamle Station berettiget til en godtgørelse svarende til 100% af det betalte depositum. Ved afbestilling af selskabslokale/arrangement senere end 6 måneder forud for arrangementets afholdelse, er Den Gamle Station berettiget til en godtgørelse svarende til 50% af lejen.
Ved afbestilling af selskabslokale/arrangement senere end 3 måneder forud for arrangementets afholdelse, er Den Gamle Station berettiget til en godtgørelse svarende til 100% af lejen.
Afbestilling af et selskabsarrangement skal ske skriftligt pr. mail til: info@gamlestation.dk
Strejke, lockout, brandskade eller lignende skade, indskrænkninger i leverance samt lignende uforudsigelige hændelser, der er udenfor Den Gamle Stations kontrol, berettiger Den Gamle Station til at hæve aftalen uden skadeserstatning af nogen art. Der tages sædvanligt forbehold overfor statsmagtsindgreb overfor hotelbranchen samt f.eks. afgiftsændringer eller lignende, der berettiger Den Gamle Station til tilsvarende prisforhøjelser.
Hvis arrangementet ikke kan gennemføres p.g.a. lovgivningsmæssige pålæg el. lign. force majeure, forsøges anden dato fundet inden for de følgende 13 måneder - hvis det ikke er muligt, er lejer berettiget til fuld refusion af indbetalt leje og depositum.