Frilandsmuseets Restaurant & Selskabslokaler

I historiske og charmerende lokaler skabes en herskabelig og indbydende atmosfære ved Frilandsmuseet

Kapacitet 225 siddende gæster

Ved Frilandsmuseet i Kongens Lyngby findes også Frilandsmuseets Restaurant & Selskabslokaler. Ligesom visionen med Frilandsmuseet er at bevare, redde og fremvise den danske folke- og bondekultur, bygger Frilandsmuseets Restaurant & Selskabslokaler videre på disse traditioner og sætter en ære i at vedligeholde og bevare den danske kultur. Derfor er rammerne også taget tilbage til bygningens oprindelige stil, som emmer af historie, sjæl og charme, der hverken kan genskabes eller findes andre steder. Frilandsmuseets Restaurant & Selskabslokaler byder på tre unikke lokaler, som kan rumme alle selskaber fra 15 til 140 deltagere. Beliggende blot 10 kilometer fra Københavns centrum og med gode transportmuligheder samt parkeringsfaciliteter i nærområdet, er det bekvemt for alle deltagere, uanset transportmiddel, at ankomme til destinationen. Med denne unikke placering er lokationen attraktiv grundet de tiltalende transportfaciliteter få minutters gang derfra kombineret med den smukke natur og særlige omgivelser ved Frilandsmuseet i baghaven. Alt i alt har Frilandsmuseets Restaurant & Selskabslokaler samlet den ideelle pakke, hvor lokation, lokaler, forplejning, omgivelser og service går op i en højere enhed.

Lokationen byder på tre unikke og indbydende lokaler, som tager jer tilbage til "der var engang...". Her er indretningen holdt i en tidssvarende stil, som matcher bygningens historie. Lokalerne varierer i størrelse og udformning, hvilket garanterer jer et lokale, som stemmer overens med netop jeres ønsker og behov.
Den Store Sal er det største lokale, og kan rumme op til 140 siddende gæster. Salen er kendetegnet ved sine høje palævinduer på begge sider, hvor lyset strømmer ind, og skaber et rum, hvor ude og inde smelter sammen. Foruden de store elegante vinduespartier prydes salen også af en højslofthøjde ud over det sædvanlige, unikke trægulve, lysekroner og fritlagte bjælker, der alt sammen taler ind i bygningens historie, og giver lokalet sjæl og charme. For at skabe sammenhæng, er indretningen holdt i samme stil med et moderne twist. Her vil I fra bordene kunne nyde udsigten over de naturskønne omgivelser og nogle af Frilandsmuseets historiske bygninger. Salen har direkte udgang til en hyggelig gårdhave, der giver rigelig plads til at nyde en velkomstdrink eller en kop kaffe.
Lokationens mindste lokale, Den Røde Stue, er stilfuldt og elegant med plads til 25 siddende gæster. Lokalet er prydet med en herskabelig og eksklusiv stil med højt til loftet, elegante stukdekorationer, lysekroner, smukke gulddetaljer på væggene, en glamourøs bordeauxrød farve på væggene, som også er smukt dekoreret med finurlige pilastre fra en herskabsbolig i det gamle København. Tilsammen skabes en fornem og herskabelig atmosfære, hvor bygningens historie og charme spiller hovedrollen. Gennem de flotte palævinduer strømmer lyset ind, og trækker den smukke udsigt til naturomgivelserne med ind i lokalet.
Det nyeste lokale, Pavillonen, er en lys og indbydende tilbygning fra 2000. Lokalet er prydet med pyramideformede ovenlysvinduer, der giver et unikt lysindfald, og skaber en rummelig og lys atmosfære. Lokalet er indrettet i en klassisk stil med lysekroner og elegante borde-og-stole opdækning, der matcher hovedbygningens historie. Dog er der tilføjet et moderne twist med flere grønne planter og flotte gulvtæpper, som giver en god akustik til rummet. Lokalet har plads til op til 70 siddende gæster, og kan benyttes hele året. Herfra er der direkte adgang til en hyggelig gårdhave, hvor der kan serveres velkomstdrinks eller nydes en kop kaffe i pauserne. Alle lokaler er udstyret med moderne AV-udstyr.

Til historiske lokaler hører også historiske smagsoplevelser. Derfor tilbyder køkkenet unikke gastronomiske oplevelser, hvor køkkenchefen gør hver eneste servering til noget specielt. Køkkenet "laver mad med hjertet – og tænker på hjertet", som garanterer jer en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Her er maden i højsædet, hvor der kredses om de små detaljer, hvilket afspejler sig gennem nøje udvalgte råvarer og tilberedninger til perfektion. Køkkenet har nøje sammensat menuforslag med sæsonens bedste råvarer. Yderligere tilbyder personalet at sammensætte en menu, udviklet specielt til jeres arrangement, så I kan få netop den forplejning I ønsker. Her står køkkenchefen klar med inspiration og erfaring, så I sammen kan skræddersy en menu, der matcher alle jeres ønsker og behov.

Foruden den skræddersyede forplejning, tilbyder personalet også at skræddersy komplette løsninger til jeres kommende begivenhed. Her har personalet mange års erfaring, som sikrer jer en vellykket og mindreværdig begivenhed fra start til slut. I har som arrangør mulighed for at vælge mellem de eksisterende pakkeløsninger, eller I kan i samarbejdet med personalet tilpasse og skræddersy arrangementet ned til mindste deltaje, så alt bliver lige som I havde forestillet jer. Her sætter personalet en ære i at gøre jeres arrangement til en mindeværdig oplevelse, som I og jeres gæster ikke vil glemme. Derfor står de klar til at gå den ekstra mil for at sikre jer, at hele arrangementet lever op til alle jeres drømme - og mere til.


Lokaler


Prispakker

Halvdagsmøde
Min. 15 gæster
4 timer
DKK 625
pr. kuvert
inkl. moms
Heldagsmøde - kl. 8-17
Min. 15 gæster
9 timer
DKK 925
pr. kuvert
inkl. moms
Aftenmøde - kl. 18-22
Min. 15 gæster
4 timer
DKK 598
pr. kuvert
inkl. moms

Faciliteter

Udendørs omgivelser

Areal til sport og spil
Gårdhave
Skov og natur
Terrassemiljø

Børnevenligt

Børnemenuer
Højstole
Puslebord

Mad og drikke

Egen drikke tilladt
Egen mad tilladt
Inklusiv mad og drikke
Kan imødekomme allergier
Veganske menuer
Vegetariske menuer
Vin kan medbringes ved proppenge

Teknisk udstyr

Flipover
Lydanlæg
Lærred
Mikrofon
Projektor
Whiteboard
Wifi

Handicapvenligt

God adgang certificeret
Handicap parkering
Handicaptoiletter

Certificeringer og aftaler

Har overenskomst

Egne parkeringsmuligheder

P-pladser i alt: 160
Gratis pladser: 160

Lokation

Frilandsmuseets Restaurant & Selskabslokaler Kongevejen 100, 2800 Kongens Lyngby

Tags


Vilkår og betingelser

Generelle oplysninger
Start- og sluttidspunkter
Frokostselskaber starter kl. 12:00 og slutter kl. 17:00.
Brunchselskaber starter senest kl. 11:30 med en varighed på maks. 4 timer. Sidste gæst skal have forladt lokalet på det aftalte sluttidspunkt.
Aftenselskaber/helaftensarrangementer i separat lokale starter kl. 18:00 og slutter kl. 01:00/02:00 eller seneste kl. 03:00, hvor den sidste gæst skal have forladt lokalet.

For alle selskaber: Brunch-, frokost-, aften- og helaftensselskaber skal ekstra tid – udover det ovenstående - være aftalt på forhånd, da det ellers ikke vil være muligt at fortsætte.
For hver ekstra påbegyndt time beregnes et tillæg på kr. 75,- pr. pers – dog minimum kr. 2.500,- Der afregnes for det antal personer, der pr. mail er oplyst inden selskabets gennemførelse.

Antal gæster
Bindende oplysninger ang. antal af gæster til et selskab skal oplyses pr. mail sendes 8 dage før arrangementets gennemførelse.

Oppyntning & bordplan
Duge, servietter og lys er indeholdt i prisen, der også inkluderer moms og betjening. Husets blomsterdekorationer stiller vi gerne til rådighed – har I særlige ønsker hertil, er I velkommen til at kontakte husets blomsterdekoratør, der gerne oplyser priser og kreative muligheder.
Frilandsmuseet tænder gerne de levende lys i lysekronerne for en pris på kr. 300,- pr. stk.

Bordplan, bordkort, ekstra op pyntning mv. skal afleveres 3 dage før festen.
Personalet henstiller til at bordkort mv. er sorteret i rækkefølge pr. bord samt at diverse pynt er lige til at sætte på bordet.

Ekstra ydelser
Frilandsmuseet er leveringsdygtige med hensyn til snacks, chokolade, petits fours mv. – pris i h.t. aftale.
I er velkommen til selv at medtage kage/chokolade/snacks mv. – her beregnes et mindre servicegebyr.

I har mulighed for at benytte disse faciliteter ved forudgående aftale:
- Musikanlægget á kr. 800,-
- Trådløse mikrofon a kr. 500,-
- Projektør samt lærred a kr. 500,-
- Elektroniske keyboard á kr. 500-

Betaling
Når I har modtaget reservationsbekræftelse på jeres arrangement, bedes I venligst inden 8 dage indbetale det oplyste á conto beløb, og herved accepterer I betingelserne angivet i dette tillæg med praktiske oplysninger, som også er medsendt jeres reservationsbekræftelse.

Når I efterfølgende modtager ordrebekræftelse på jeres arrangement, bedes I venligst inden 8 dage indbetale 20% af den aftalte arrangementspris.
Slutafregning finder sted straks efter arrangementets afslutning, medmindre andet er aftalt på forhånd.
Såfremt I ønsker en regning fremsendt pålægges et administrationsgebyr på kr. 300,-

I tilfælde af overskridelse af disse betalingsbetingelser kræves 1,5% i rente pr. påbegyndt måned samt et administrationsgebyr på kr. 300,-

Send forespørgsel

  • Gratis og uforpligtende
  • Få svar indenfor 24 timer
  • Garanti for den bedste pris