Anne Kragh Selzer: Foredragsholder fra Køge

Anne Kragh Selzer

Anne Kragh Selzer

Prisniveau

Kontakt kunstneren

Hjemby

Profil

Hej.
Jeg hedder Anne og er 46 år, og jeg vil gerne ud og fortælle min historie, så mine erfaringer kan blive brugt til noget positivt, og forhåbentlig hjælpe andre og give lidt kampgejst.

”Min vej ud af systemet og ind i livet”
Mit foredrag er min fortælling om hvordan en barndom med seksuelt misbrug og en dysfunktionel familie kan påvirke et menneske langt ind i voksenlivet, og vil præge hele mit liv, men hvordan jeg prøver at leve med det på bedste vis.
Jeg røg ind i psykiatrien som 13-årig, og sad fast der i 30 år. Jeg blev misforstået og fik en forkert diagnose, og røg ud og ind på psykiatriske afdelinger, og flere bosteder, uden at få det bedre, da det der blev behandlet, ikke var problemet.
Jeg vil gerne fortælle om hvad der hjalp mig til at komme videre og få en tro på at ting kan ændre sig, selvom alt er sort og uoverskueligt trist. Måske andre kan bruge noget af det.
Jeg kæmpede mig ud af psykiatrien, fik fjernet en paranoid skizofreni diagnose og er ude af al psykofarmaka.
Mit formål med at komme ud og fortælle min historie er at give mennesker et håb og en tro på at ting kan blive bedre, også selvom systemet fortæller dig noget andet.
I dag lever jeg et liv med K-PTSD.
Mit liv i dag er slet ikke som jeg havde håbet på, men meget bedre. Dog er der stadig ting jeg skal lære, fx at leve uden medicin der bedøver mig følelsesmæssigt.
Jeg tænker at min målgrupper er:
-Mennesker der har det skidt og lever i mistrivsel.
-Pårørende.
-Fagfolk (Fortælle hvordan jeg oplevede sundhedsvæsnet, b.la. når jeg kom på skadestuen med selvskade)
-Mennesker som interesserer sig for personlig udvikling.
Jeg håber at i har lyst til at lytte til mig, og give mennesker et håb.
De bedste hilsner
Anne Kragh Selzer

Kontakt Anne Kragh Selzer

Kontakt Anne Kragh Selzer via formularen her, så vil Anne Kragh Selzer vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.