Bruno Skibbild er forfatter til bogen "Far i klemme", der udgives på forlaget PowerPress primo juni 2018.
Bogen er en Kafka - rejse gennem det offentlige system på børneområdet, og denne bog danner rammen om et forfatterforedrag af samme navn, "Far i klemme".
Som sanger og musiker, med Springsteen, Gnags og egne kompositioner som speciale, leveres dette foredrag også som koncertforedrag.

”Far i klemme”

Primo juni udkommer min bog ”Far i klemme” på forlaget PowerPress. Bogen er et indspark i debatten om det samlede skilsmissesystem i Danmark.
I bogen lægger jeg min egen historie frem, så læseren kan følge den lange vej igennem alle de kringlede kroge, som vores indviklede system byder på.
Jeg viser i bogen, hvordan forskellige offentlige myndigheder ofte står i vejen for hinanden, når der vurderes og træffes beslutninger – og jeg viser, hvordan jeg, som boger, ofte har oplevet mig som værende i et Kafkask system.

Bogen "Far i klemme" leveres som hovedtema ved foredrag og koncertforedrag.

Drop kønskampen
En af hovedpointerne i min bog er, at vi må fjerne fokus fra kønskamp og forældrerettigheder, når det gælder de skilsmisser, der stifter bekendtskab med myndighederne. Det er her værd at bemærke at 90% af alle skilsmisser fungerer uden det offentliges indblanding.
I stedet for at fokusere på kønsdebat og ligestilling af kønnene, bør vi fokusere på barnets ret til trivsel. Det enkelte barn skal behandles individuelt og ikke underkastes en kønspolitisk dagsorden.

Når det kommer til vurdering af forældrene bør vi derimod fokusere på adfærd. Det er min påstand, at de komplekse skilsmisser, som regeringen i udspillet til ny lov om forældremyndighed og samvær kalder for ”røde skilsmisser, IKKE i sin essens handler om problemer, der relaterer til far/mor eller mand/kvinde.
Nej, det handler om afvigende adfærd hos minimum én af parterne. Selvom der i statistikkerne kan være kønsmæssige forskelle i hyppigheden af eksempelvis vold, stalking, myndighedsstalking, misbrug, narcissistisk personlighedsforstyrrelse eller psykopati, så er det ikke interessant for det enkelte barn.
Hvis far er skadelig for barnet, så skal barnet beskyttes imod far, og hvis mor er skadelig, så skal barnet beskyttes imod mor. Længere er den ikke.

Det er i øvrigt tankevækkende, at i de seneste to år, hvor jeg har været en ivrig deltager i debatten på skilsmisseområdet, og hvor jeg netop har advokeret for barnets ret til trivsel, så har jeg fået opbakning fra feministiske kredse, mens Foreningen Far hader mig som pesten.
Netop derfor er det ikke tilfældigt, at jeg udgiver min bog ”Far i klemme” på et feministisk forlag.

Systemets forviklinger
En anden pointe i min bog er, at de sociale forvaltninger og statsforvaltningen ofte spænder ben for hinanden. De to instanser arbejder ikke ud fra de samme parametre, når de skal vurdere det enkelte barns forhold. Det er både et lovgivningsmæssigt problem, men også et kompetenceproblem.

Forældreansvarsloven, som det familieretlige system handler ud fra stemmer ikke overens med serviceloven, som kommunerne skal rette sig efter. Derfor ser man ofte i de komplekse skilsmisser, at vurderinger stritter i helt modsatte retninger.

Selve antallet af myndigheder og dermed myndighedspersoner, der kommer i berøring med hvert enkelt barn, er i sig selv et problem – hver gang en ny myndighed eller en ny medarbejder skal kigge på barnets forhold, så skal man som borger starte fra nul – og megen viden går tabt på den måde. Historikken forsvinder i stakkevis af sagsakter, der hurtigt når et antal med fire cifre.

Bottom up
Mit håb med bogen ”Far i klemme” er, at jeg med denne øjenvidneberetning kan vise hvor hullerne er i systemet, og samtidig give et godt bud på, hvad der skal til for at gøre det bedre.

Min fortælling kommer nedefra og kan forhåbentlig danne grobund for overvejelser op igennem såvel det politiske, som det administrative system – og naturligvis også de 90% af befolkningen, der lykkeligvis aldrig kommer til at gennemleve noget, der bare ligner min historie i forbindelse med en skilsmisse.