Jeg fortæller i mit foredrag "Stress og livet i almindelighed" om hvordan en stresssygemelding radikalt ændrede mit liv på godt og ondt
Stress rammer flere og flere, og koster samfundet milliarder. Det er ikke munter læsning, men alligevel føler jeg en smule lettelse når jeg læser det. For så er jeg ikke alene, og man kan meget nemt føle sig ensom, når man er ramt af stress, I 2018 blev jeg sygemeldt med stress, og det blev enden på en karriere som efterskoleforstander. Et job jeg var meget glad for, men tilsyneladende ikke kunne holde til. Min vej ud af krisen blev det store kørekort, og jeg har siden kørt mange kilometer i lastbil og opdaget en helt ny terapiform: Scaniaterapi!
Det har været en vej med mange bumo, men bestemt også med oplevelser og erkendelser jeg meget nødig ville have været foruden. Jeg fortæller med udgangspunkt i mine egne erfaringer, og krydrer med fakta og kloge ord om stress og livet i almindeligehed.