Henny Hagerup
Profil
Hej! Skal du bruge musik til bryllup, dåb, konfirmation, begravelse eller en anden særlig anledning, kommer jeg gerne og synger og spiller.
Jeg er sanger og musiker med mange års erfaring og optræder med sang og klaver, ukulele og indimellem loopstation. Jeg er oprindeligt fra Norge, bor i Odsherred og har en særlig kærlighed til den danske og nordiske sangtradition.
Mit repertoire spænder bredt fra nordiske viser og højskolesange til pop, folk, singer-songwriter og jazz. Jeg holder især af den klare, nærværende vokal og af sangere og sangskrivere som Eva Cassidy, Ane Brun, Annie Lennox, Adele og Joni Mitchell. Jeg synger både gamle og nye sange og holder af at gøre dem til mine egne i en enkel og personlig fortolkning.
Har du en bestemt sang, som betyder noget for dig, tager jeg meget gerne imod ønsker. Også sange, der ikke umiddelbart er skrevet til sang og klaver, kan ofte få et nyt og personligt udtryk i en enkel fortolkning.
Jeg akkompagnerer også gerne fællessang.
Til daglig arbejder jeg med musik og sang og har gennem mange år været sanger i vokalgruppen Baobab Sisters.
Skriv gerne og fortæl lidt om din anledning og dine ønsker, så finder vi sammen ud af, hvad der passer.
Musikafspiller
-
Make You Feel My Love
Tags
Videoklip
Kontakt Henny Hagerup
Kontakt Henny Hagerup via formularen her, så vil Henny Hagerup vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.