Kell Stabell
Profil
Kell Stabell er en gammel gadedreng fra Århus der har lavet Stand -up siden 2012. I de første par år dog under sit gamle gadenavn Lillebror.
Kell laver jokes med alt og alle, ikke mindst sig selv. Der bliver ofte slet ikke lagt fingre imellem.
Som Kell selv siger : Jeg har en ting til fælles med DF. Stueren bliver jeg aldrig.
Mere om Kell Stabell
Kell har levet et turbulent liv som ung med stoffer, alkohol, kriminalitet og fængsel.
Dette afspejler sig selvfølgelig i hans comedy, der ofte er set fra en vinkel de færreste kender.
I skolen var Kell altid klassens klovn. Nogle gange så grænseoverskridende, at klassekammeraterne måtte krumme tæer.
På en måde er Kell vendt tilbage til denne klovn, dog med noget mere livserfaring fra et til tider meget farverigt liv.
Videoklip
Anmeldelser ( | af Kell Stabell: 4,5 ud af 5 baseret på 2 anmeldelser )
Optræden og historiefortælling i særklasse
Kell fremfører sig selv som en gammel gadedreng og showet har da heller ikke været i gang i ret mange minutter før det går op for en, at her ser man "The real deal". En stenbroens gadedreng der nærmest er vokset op igennem asfalten.
Med et show der kunne få det værste og det bedste frem i os alle, blev publikum hevet rundt i det kaos som er Kell Stabells liv. Livets op- og nedture formår Kell at vende til noget positivt, hvis ikke bare hylende morsomt. Han trækker en ud, hvor man næsten ikke tør grine mere, hvor man ikke ved om man helt må grine, men han formår at vende den usikkerhed til et grin.
Et budskab om at der altid er en sjov side til alle situationer.
Tør humor og god publikumskontakt
Keld sætter sin helt egen dagsorden uden at miste fornemmelsen for kontekst og publikum. Der serveres unikke historier med finurlige pointer.
Her var konteksten en hjemløsefestival under åben himmel - umiddelbart utaknemmeligt til stand-up - men det virkede.
Kontakt Kell Stabell
Kontakt Kell Stabell via formularen her, så vil Kell Stabell vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.