Kell fremfører sig selv som en gammel gadedreng og showet har da heller ikke været i gang i ret mange minutter før det går op for en, at her ser man "The real deal". En stenbroens gadedreng der nærmest er vokset op igennem asfalten.
Med et show der kunne få det værste og det bedste frem i os alle, blev publikum hevet rundt i det kaos som er Kell Stabells liv. Livets op- og nedture formår Kell at vende til noget positivt, hvis ikke bare hylende morsomt. Han trækker en ud, hvor man næsten ikke tør grine mere, hvor man ikke ved om man helt må grine, men han formår at vende den usikkerhed til et grin.
Et budskab om at der altid er en sjov side til alle situationer.

Keld sætter sin helt egen dagsorden uden at miste fornemmelsen for kontekst og publikum. Der serveres unikke historier med finurlige pointer.
Her var konteksten en hjemløsefestival under åben himmel - umiddelbart utaknemmeligt til stand-up - men det virkede.