Martin Damgaard
Profil
Humoristisk og medrivende foredragsholder, pianist og fællessangsleder.
Med udgangspunkt i højskolesangbogen, danmarkshistorien, digterne, komponisterne, unge mennesker og deres udfordringer, leveres indholdsrige og vel-akkompagnerede foredrag med humor og alvor i højsædet. Var Charles Dickens og HC Andersen virkelig sjælevenner? Var Nis Petersen blød, eller en børste? Blev Carl Nielsen snydt for en formue med sit hit Jens Vejmand? Er der nogen mening med al den la-la-la-lu i Mads Doss? Og hvad gjorde Kaj Munk da han blev træt af at høre på de lokales snak om hvordan hans kone skulle tituleres? Med en uddannelse i musikvidenskab og nordisk sprog- og litteratur, en opvækst i et musikalsk og historienørdet hjem, er jeg godt klædt på til at give jer svarene, med et glimt i øjet og med et godt solidt klaverakkompagnement!
Jeg har også selv udgivet både børnesange og salmer sammen med forfatteren Claus Præstholm, med hvem jeg tager ud og tegner og fortæller om vores samarbejder. Claus fortæller om teksterne, og jeg om musikken, og så synger vi om både Børn, Gud, legehuse og fugle.
Kontakt Martin Damgaard
Kontakt Martin Damgaard via formularen her, så vil Martin Damgaard vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.