Miss Piggy og Partyskinkerne
Prisniveau
Hjemby
Områder
Varighed
Profil
Snyd ikke dig selv og dine kollegaer for det fuldstændigt utilregnelige orkester ’Miss Piggy & Partyskinkerne’, når de crasher scenen og vælter dansegulvet. I vil være vidner til intet mindre end et monsterparty, når den benspjættende Miss Piggy og hendes skinker inviterer til en musikalsk ragout af fest, fis og farver.
Den både fest- og folkelige stil kan sammenlignes med bands som Sweethearts, Maud & Mænd og Fede Finn & Funny Boyz. Musikken har humørgaranti, når du bliver stillet over for både dansktop-schlagere, grandprix-kitch, det bedste fra Bayerische Rundfunk, og en masse helt uundgåelige skrål-med-hits. I højsæsonen får du endda lejlighed til at opleve Miss Piggy kaste sig ud i et par jodel-klassikere – hun har nemlig været for-jodler i et af landets højestlydende tyrolerorkestre og indtager en suveræn førsteplads i den danske jodel-superliga for kvinder.
I oktoberfest-sæsonen - som i manges øjne heldigvis varer hele året - så hopper vi i vores dirndler og lederhosen og springer ud som Frau Sau & die Alpenschinken.
Miss Piggy står i spidsen for et hold veldresserede musikere, hun har samlet op på de sjællandske landeveje. De er renlige, rimeligt velklædte og spiller, så det rykker! De er nemlig så gamle, at de alle sammen har mange års erfaring fra den danske musikscene. For at hæve det audiovisuelle udtryk har Miss Piggy insisteret på - når det ellers sømmer sig - at have to lækre kor-pattegrise med, der bidrager til fest og ballade.
Sammen med Miss Piggy trækker de dig nådesløst igennem hele party-bagkataloget, lige fra ’Sikken Fest Vi Har Haft Nu I Nat’ og ’Eviva Espana’ til klassikere som ’Hjem til Aarhus’ og ’I Will survive’. Det hele krydres med spas og løjer, og det går stærkt! Bandets DJ tager sig af alle de aktuelle radiohits i pausen. Kort sagt, så får du næsten-non-stop mega-party for alle pengene! Og det bliver IKKE kedeligt!
HVAD SPILLER I TIL?
Vi spiller til langt de fleste typer af arrangementer, hvor folk skal gå glade i låget hjem. Men vi er bedst til større fester, f.eks. store privatfester, firmafester, julefrokoster, byfester og kræmmermarkeder og ikke mindst temafester som oktoberfester og grisefester - men vi kan også tilpasse vores repertoire, så det virker til open air arrangementer, koncerter etc.
HVAD SPILLER I?
Vi spiller den musik, man holder de allerbedste fester til: Altså noget man virkelig kan skråle med på. Vi bevæger os i den ekstrem-folkelige genre, primært baseret på kitch-hits (dem, vi elsker at hade), melodi grandprix og Bierfest-stimmung.
HVOR SPILLER I HENNE?
Grisestalden har base på Sjælland. Men vi flytter det gerne rundt til alle afkroge af landet og træder op, hvor der er brug for os til at få salen til at koge! Prisen er dog lidt højere vest for Storebælt og på Bornholm, fordi vi skal bruge længere tid på transport.
HVAD KOSTER I?
Vi hører ikke til blandt de billigste. Til gengæld er vi heller ikke blandt de dårligste. Og har heller ikke det mindste setup, du har set. Vi er normalt syv mand, eventuelt vores DJ, og dertil kommer vores lyd- og lysmand (med mindre spillestedet står for afviklingen). Vores priser er altid til forhandling og afhænger af mange parametre.
HAR VI PLADS TIL JER?
Ja, hvis I har et scenegulv på mindst 4 x 6 meter - men gerne mere... især når vi har vores kor-pattegrise med (selv om de ikke er så gamle, så fylder de alligevel lidt). Vi foretrækker en scene, men vi er ikke finere, end at vi også godt kan stå på gulvet. Du kan læse mere om den slags i vores 'Håndbog for Miss Piggy-teknikere', som vi gerne sender til dig.
STILLER I EN MASSE KRAV TIL OS?
Nej, ikke ud over de almindeligste med, at vi skal have et sted at klæde om, mad, drikkevarer etc. Men det kan du læse mere om i vores 'Håndbog for Miss Piggy-teknikere', som du kan få når du henvender dig.
Kontakt Miss Piggy og Partyskinkerne
Kontakt Miss Piggy og Partyskinkerne via formularen her, så vil Miss Piggy og Partyskinkerne vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.