Kierkegaard, musik og sandhed

Kierkegaard, musik og sandhed

Prisniveau

Kr. 5.000 - 8.000

Hjemby

Varighed

1 time

Profil

I ord og toner udforsker violinisten Herbert Boersma og idehistorikeren/pianisten Christian Verdoner Larsen forholdet mellem musik og det virkelige liv. Er der sandhed i musikken eller er den ren underholdning og forførelse? Og er tilværelsen smuk, eller er den en jammerdal?

I anledning af Søren Kierkegaard-året i 2013 vil vi gerne tilbyde et "koncertforedrag" om Kierkegaard, som på utraditionel vis blander musik og ord! Foredraget starter i Kierkegaards opfattelse af musik og går videre i en diskussion omkring musik og sandhed.

I koncertforedraget vil der indgå værker af blandt andre Bach, Mozart, Tchaikovsky og Nordentoft. Den filosoferende del vil ud over Kierkegaard inddrage tænkere som Thomas Mann, T. W. Adorno og K. E. Løgstrup. I forsøget på at kaste lys over tilværelsens afgørende spørgsmål vil koncertforedraget alt i alt udgøre en skøn blanding af musik og ord.

Begge medvirkende er uddannede musikere fra Det Fynske Musikkonservatorium. Herbert studerer nu i solistklassen på Det Jyske Musikkonservatorium, og Christian skriver speciale om musik og virkelighed på Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Kontakt Kierkegaard, musik og sandhed

Kontakt Kierkegaard, musik og sandhed via formularen her, så vil Kierkegaard, musik og sandhed vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.