Natasha Brock
Profil
Det er morsomt, det er charmerende, og det er nærværende, når Natasha Brock indtager scenen. Hun bruger sig selv og sine betragtninger til med sin underspillede charme at levere grænsesøgende, selvbiografisk komik om de tabuiserede afkroge af voksenlivet og parforholdet.
Natasha Brock fik sit gennembrud i 2014 i Zulu Comedy Galla, hvor hun siden blev nomineret til Talentprisen 2 gange.
I 2019 var hun på sin første tour ” Psyclus”, da hun fortalte om fordele og ulemperne ved menstruation og PMS på en måde alle kunne grine af.
Natasha lavede sit andet soloshow ‘Ha’ det godt i Natashaland’ i efteråret 2022.
Natasha Brock tager fat på emner som langt de fleste kan relatere til, men oftest på en måde som de færreste havde forventet - sikkert er det dog at man altid lærer noget. Med et ærligt take på dagligdagen og med udgangspunkt i alt fra personlige anekdoter og ligegyldige oplevelser, til historiske facts, formår Natasha på en intelligent og underholdende måde, at få publikum til at betragte hverdagen og livet generelt fra en ny vinkel. Hendes evne til at balancere selvironi og ærlighed gør det til en personlig og nærværende oplevelse, at være vidne til Natashas show, man med garanti vil gå fra, i godt humør og med ønsket om at se mere.
Kontakt Natasha Brock
Kontakt Natasha Brock via formularen her, så vil Natasha Brock vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.