Fantastisk!
Skrål leverede en super performance, og fik virkelig gang i dansegulvet til vores bryllup. Vi er ovenud tilfredse med, at vi bookede Skrål. De kan varmt anbefales.
Skrål leverede en super performance, og fik virkelig gang i dansegulvet til vores bryllup. Vi er ovenud tilfredse med, at vi bookede Skrål. De kan varmt anbefales.
Den jeg elsker spillede til vores bryllup. De ankom som aftalt og var klar til dinermusik, da middagen startede. Meget behagelig og lækker musik i er godt leje, hvor folk stadig kunne hyggesnakke. Her havde vi to musikere på.
Efter middag kom hele bandet og spillede op til dans af to lange sæt. Der var folk på dansegulvet hele aftenen - og de spillede musik alle kunne være med på.
Kæmpe anbefaling herfra.
Allerede ved de indledende samtaler blev jeg klar over, Sofagruppen var et godt valg, og det holdt hele vejen igennem. Flot og dejlig dinner musik, holdt dansegulvet fyldt hele aftenen med musik der passede til selskabet.
Jakob Højland spillede til bryllupsmiddagen på fineste vis.
Super søde mennesker der virkelig kan give den gas og få folk på dansegulvet.
Vi fik tre sæt med fuld gang i. Vi var ca 60 mennesker, og der var gang i dansegulvet fra start til slut. I sidste sæt var alle ude på dansegulvet og The Suspenders var virkelig med på at give den gas. Bassist og guitarist bevægede sig rundt på selve dansegulvet og gav solo med “High Way to Hell”. Vi ville klart hyre dem igen en anden gang. Vi synes virkelig, vi fik noget for pengene. The Suspenders virker utrolig godt samspillet og har klart et højt musikalsk niveau. Det skal lyde ordentligt, og det gør det virkelig.
Fantastisk dejlig og professionelt udført til vores søns konfirmation.
Super trio og dejlig afstemt blød og dejlig jazz i 4 timer.
Helt helt i top. Tak for en fantastisk oplevelse.
Rigtig god musik og fantastisk humør. Kan helt klart anbefales.
Magi i luften spillede til vores bryllup 27/8, og det var bare helt perfekt! Masser af hits man kan danse til og synge med på. God fleksibilitet på aftenen og god kommunikation med Tina fra start til slut. Vores varmeste anbefalinger!
Mathilde og Lars
Vi havde bestilt Jazzopathics til at spille efter maden ved vores sølvbryllup, og det gjorde de til vores fulde tilfredshed. De spiller rigtig godt og forstår at tilpasse repertoire og lydstyrke til publikum og lokaler. Alle gæster var meget begejstret, og det samme var vi. De kan helt klart anbefales.
Vi fik en aftale i hus med It’s Live to dage før vores bryllup, da vores egentlige musiker blev syg. It’s Live havde også selv fået en aflysning samme dag, og det var jo derfor oplagt, at vi måtte hjælpe hinanden. ;)
Det er altid lidt et sats, når man ikke kender til musikerne eller har hørt noget fra andre, men It’s Live levede fuldstændigt op til vores ønsker og nok også mere til. I den sidste ende er vi faktisk glade for (trods meget stress), at vores egentlige musiker måtte afmelde og vi fik It’s Live til at gøre vores bryllupsfest helt perfekt.
Stort set alle gæsterne har også nævnt, at de syntes It’s Live var virkelig gode, så de kan selvfølgelig kun få 5⭐️. Vi takker endnu en gang Søren og Hjalte for deres flotte optræden og vi vil uden tvivl anbefale jer til andre. 👌
De gode musikere spillede glimrende, behageligt og til stor begejstring for alle deltagere til vores bryllup.
Purple Wings var det optimale valg til vores sommerfest, hvor vi fejrede en 60 og 70 års fødselsdag. Vi er så glade for, at de spillede til festen. Det var super optræden og super musik og sang. Vi kunne ikke have ønsket os noget bedre. Der var fest og en fantastisk stemning. Alle var glade og vi er 100% tilfredse. Vi håber at se og høre Purple Wings igen.
En virkelig god oplevelse. Rigtig god musik og god og kreativ underholdning. Ryan fik skabt en kanon god stemning og en virkelig festlig aften.
Jeg havde booket SK[R]ÅL - Partyband til min kærestes 30 års fødselsdagsfest. Til trods for, at jeg var sent ude, var Mathias (trommeslager) enormt hjælpsom og hurtig til at finde en god løsning. Faktisk lykkedes det Mathias og bandet at få rykket et andet spillejob en time, så de kunne komme og sætte skub i dansegulvet hos os fra kl. 21 til 22, før de skulle videre mod næste job på Falster. Det var enormt fedt, at bandet var så fleksible!
SK[R]ÅL fik i den grad sat gang i dansegulvet, og bandet har den fedeste energi. Hvis du synes, at de lyder godt på videoen, så bare vent, til du ser dem live! De performer og lyder endnu bedre i virkeligheden.
Forsangeren Alexander har en super sprød stemme, og han formåede virkelig at sætte gang i festen med højt energiniveau, fede moves og en tydelig god kemi og nærhed til gæsterne på dansegulvet. Flankeret af Mathias på trommer, som var outstanding, og Villy på bas, som bragte den fedeste vibe, var de med til at gøre festen til en, vi ikke glemmer lige foreløbig.
Jeg havde i øvrigt sendt en række sangforslag til deres spilleliste, hvoraf de fik inkorporeret langt de fleste - ovenikøbet med flere kommentarer fra Alexander mellem sangene, som var med til at skabe en meget personlig og nærværende oplevelse.
Jeg vil til hver en tid anbefale SK[R]ÅL - Partyband, hvis du står og mangler et fedt band til din næste store fest!