Kreativ, sprudlende og musikalsk sammenhængskraft
Per Larsen spillede til vores 90 års fødselsdag. Far 60 år holdt fødselsdag sammen med datter 30 år. Selskabet strakte sig aldersmæssigt fra 5 år til 75 år. Per Larsens musikalitet og fornemmelse for stemninger samlede selskabet på tværs af tre generationer.
Under middagen sikrede Per Larsen med afdæmpet musik en god stemning. Vi nød musikken, mens vi talte sammen på tværs af bordene.
Per Larsens store musikalske repertoire blev foldet ud i løbet af aftenen. Der blev danset og sunget med på diverse hits.
Per Larsen har en unik evne for "aflæse" stemninger og omsætte dette musikalsk.
Endelig kunne Per Larsen i den grad hjælpe med en sang, hvor versefødder og melodi på ingen måde var afstemt.
Vi ser frem til at engagere Per Larsen igen. Vi kan på det varmeste anbefale Per.