5 stjerner
Mogens opfyldte vore krav perfekt.
Han spillede stille og afdæmpet den musik, vi ønskede.
Han havde et behageligt væsen, så præsentabel ud, og
vi har bestilt ham igen til næste år.
Mogens opfyldte vore krav perfekt.
Han spillede stille og afdæmpet den musik, vi ønskede.
Han havde et behageligt væsen, så præsentabel ud, og
vi har bestilt ham igen til næste år.
Aftale overholdt til mindste detalje. Klar til at spille på aftalt klokkespil. Repetoire særdeles afvekslende. En musiker som ikke overtager festen , men heller ikke er anonym. Dejlig veksel mellem klaver og guitar. Forstår at give den lidt ekstra såfremt stemningen er ved at flade lidt ud. Særdeles professionel afvikling til alle vore gæsters glæde. Dejlig dæmpet, men alligevel hørbar musik under spisning. Kan anbefales meget. Vi vil ikke være sene til at engagere Henrik igen.
Fandt Benny Wagner på nettet og var selvfølgelig spændte på hvordan det ville gå.
Det fungerede bare perfekt. Dejlig stemning var slået an, da Benny Wagner sad ved vores flygel og spillede da gæsterne kom. Pianist forstod at spille dejligt og med en styrke, så vi kunne tale sammen. Fangede hurtigt pointer i tale og sange, og brugte dt til de efterfølgende sang.
Han kan varmt anbefales og vi vil gerne gøre brug af hans spil en anden gang
Jeg er 100 % fornøjet med HN´s musik og udførelse til vor fest. Behagelig mand og behagelig musik. Fin afveksling af guitar eller klaver, samt sang.
Gæsterne var meget fornøjede og roste mit valg af musikker højt.
Flere troede det var en af mine bekendte indenfor musik verdenen, men jeg kunne forbavse dem med at sige, han blev fundet på nettet.
De musik videoer der var mulighed for at lytte til, var guld værd for mig og mit valg.
"Tak for at festen blev det mere vellykket med den dejlige musik du gav os alle".
Vi fra Det Rullende Teater vil takke dig for et givende samarbejde gennem mange år. Vi blev opmærksomme på dit enestående talent som entertainer og pianist, allerede i din pure ungdom, hvor vi udfoldede os på den lille intime scene på Perronteatret i Silkeborg. Du akkompagnerede os i mange revyer indtil Louis Miehe-Renard i 1988 hentede dig til Aalborg, hvor du siden med charmerende udstråling udfoldede dit musikalske talent.
Vi glæder os meget over at du stadig har mange engagementer, og vi vil anbefale dig, hvor vi kommer med vore teaterforedrag i dejlige Danmark.
Claus sørgede for fin musik under spisningen. Helt som vi gerne ville have det. Kan give Claus de bedste anbefalinger.
Spiller fantastisk og med et alsidigt repertoire :) Kan kun anbefale Ole Mouritsen...
Eric Præst har vi brugt mange gange, blandt andet i ældre i bevægelse som er en forening, hvor vi holder 3 fester om året mellem 100-150 personer hver gang.
Flere af vore medlemmer har også brugt Eric til private fester.
Eric Præst spiller og synger godt, når vi har ham, er dansegulvet altid fra start til slut fyldt op, han forstår at få de enlige ud og danse ved at spille noget fælles dans.
Vi kan kun varmt anbefale Eric Præst.
Jeg giver Jesper 5 stjerner fordi han overholdt alle aftaler, og spillede rigtig god musik til min fest.
Med venlig hilsen.
Leif.
Vores gæster nød Henrik's musik. Det var en god oplevelse.
Jeg havde engageret Eric Præst i forbindelse med min 80 års fødselsdagsfest. Det var en rigtig god oplevelse. Eric Præst gled naturligt ind i selskabet og var i høj grad med til at gøre aftenen vellykket. Han forstod at levere musik som diskret "spise-underholdning", til sangledsagelse og til afsluttende dans. Udover musikalske kvaliteter har Erik Præst et meget behageligt og stilfærdigt væsen og en lun charme.
Niels Jørgen Bisgaard, tidligere skoledirektør
Dejlig afvekslende og stort repertoire, der blev ikke spillet for højt under middagen, så alle kunne uden problemer føre en samtale. Det var fint at der både blev spillet på guitar og klaver. Min 50 års fødselsdags fest blev en skøn oplevelse og alle har rost musikken, netop fordi den blev en behagelig del af festen og bare faldt naturligt ind.
En eventyrlig fødselsdag, hvor Mogens fra første sekund fangede stemningen for både børn, unge og ældre. En lille hentydning i taler, og straks fulgte han op på herligste vis med musik, der passede ind. Hele vejen igennem har han været lydhør over for, hvad jeg kunne tænke mig af musik og akkompagnerede på fineste vis til "skønsang" både på fynsk og fransk. En fantastisk baggrundspianist og fremme i skoene, når det var nødvendigt.
Vi søgte en rigtig pianist til vores bryllup og IKKE en orgeltramper. Nicolai spillede den lækreste klavermusik som baggrund til middagen. Han ledsagede fællessange og spillede også lige med, når selskabet startede en skålesang. Diskret med stil. Lige i øjet.
Kompetent musiker og klare aftaler som er overholdt til punkt og prikke.
Det var vigtigt for os og blev venligt imødegået.
Postiv respons fra vore gæster.