Super god musik
Rigtig god musik og bandet gjorde hvad de kunne for at trække folk ud på dansegulvet. Alt i alt en super god oplevelse.
Rigtig god musik og bandet gjorde hvad de kunne for at trække folk ud på dansegulvet. Alt i alt en super god oplevelse.
Musikken passede helt perfekt til arrangementet. Flot og velspillet men samtidig afslappende, så det var med til at sætte den gode feststemning endnu mere i vejret. Kan varmt anbefales.
Vi havde booket HITZILLA til vores bryllupsfest, og sikke en fest! Bandet spillede helt igennem fantastisk, og var super gode til at mærke stemningen. De forstod virkelig at spille noget musik som passede til vores gæster. HITZILLA var helt fra starten gode og nemme at kommunikere med.
To fra bandet spillede akustisk guitar under middagen, og det gjorde de helt fantastisk. Det skabte en super god stemning, samtidig med at gæsterne nemt kunne snakke sammen.
Vi kan helt klart anbefale HITZILLA!!!!
John og Anne :)
Back to Basic har et så bredt spektrum, at både unge & ældre kan være med på gulvet 💕🕺💃🏼💕mega gode & total engagerede i deres “spil” & det gælder lige fra lydmand til band….😍 mega mega gode 👍 takker for en dejlig aften med & helt sikkert jeg vender tilbage om jeg skal have brug for et band en anden gang 💕🫶💕 sikkert ~ at jeg videregiver min interesse for jeg 🍀 knus til dem ALLE 🫶💕🫶 mvh Laila H. Johannessen
Fed attitude fra bandet, der satte gang i vores bryllupsfest og spillede røven ud af bukserne. Det kan der ikke sættes en finger på.
Et rigtig godt band, der spillede godt sammen og leverede en hyggelig stemning til vores byfest. Ville godt kunne høre dem igen.
Sophie & the Ra-ra-coons spiller så det er en fryd! Vi havde fornøjelsen af dem til vores kombinerede 50 års- samt bryllupsfest. Dansegulvet var ikke tomt til et eneste nummer! Musikken var, efter vores ønske, fra 60'erne og 70'erne og Sophie & the Ra-ra-coons ramte plet. Vores gæster (og os selv) var ovenud begejstrede - uanset hvilken årgang man tilhører.
Bandet er utroligt velspillende - de spiller i den grad sammen og op til hinanden og Sophie synger så det er en fryd!
Vi giver Sophie & the Ra-ra-coons vores varmeste og bedste anbefalinger og håber vi får lejlighed til at booke dem igen en anden god gang.
Tusind, tusind tak for denne gang.
De bedste hilsner
Vicki & Sonny
Super band med alle de gode sange.
The Beat gik på efter brudevalsen, og fra første sang var dansegulvet fyldt. The Beat sørgede for at musikken lokkede både unge og ældre til dansegulvet og det var fantastisk at se. Vi glædede os meget til at The Beat skulle spille dansegulvet op og det gjorde de uden tvivl. Vi havde familie, vi aldrig har set på dansegulvet, som skulle have en sving om eller to. The Beat leverede både lysshow og fantastisk lyd til en festlig aften, men også en energi ud over vores forventning, som bare gav endnu mere lyst til at skråle og danse med. The Beat lignede nogen, der elskede at være der og spille op, og det smittede super meget af!
Vi har fået et hav af positive tilbagemeldinger på The beat både under deres optræden men også efterfølgende, og flere ønskede også navnet til fremtidigt brug.
Desuden var The Beat super nemme at kommunikere med ifm. booking og planlægning. The Beat havde direkte kontakt med festlokalets bestyrer, hvilket gjorde det super nemt for os, og da vi havde enkelte spørgsmål, fik vi hurtigt svar pr. mail.
Hvis I vil sikres en festlig aften, med god energi, dygtige musikere og sangere og nogen der kan spille ethvert dansegulv op, skal I ikke tøve med at booke The Beat.
Hvis vi skal holde et sådan arrangement igen en dag, vil vi klart booke The Beat igen.
Tusind tak til jer.
Jazz-til-fest sørgede for dejlig danse- og "lytte"-musik til vores sommerfrokost! En stor fornøjelse! Dansegulvet var fyldt og jeg fik masser af positive tilbagemeldinger fra mine gæster. Skønt!
Fortrinlig musikalsk underholdning både til unge og ældre. Sørgede for god stemning under hele festen. Det var guldbryllup, der blev fejret. Kan kun varmt anbefales at hyre dette band.
Vi havde booket Den jeg elsker til vores bryllup, hvor de spillede dinnermusik og efterfølgende spillede op til dans.
De var med til at lave en fantastisk fest for os, hvor der var gang i dansegulvet fra start til slut. De var super gode til at sammensætte numre, så folk havde lyst til at blive på dansegulvet. Folk hyggede sig, og flere gæster har efterfølgende rost bandet. Efter aftale spillede de også et bestemt nummer efter gommens tale, hvilket rundede talen af på en helt perfekt måde. Under dinnermusikken spilede de en masse gode numre, og det var ikke et problem at samtale imens.
Vi kan helt sikkert anbefale Den jeg elsker til andre, som gerne vil have god musik og gang i dansegulvet.
Ud over at være en gruppe søde og rare mennesker spiller de helt vildt godt. Deres sangharmonier sidder "lige i skabet" og repertoiret er gennemarbejdet og velvalgt. Kæmpe anbefaling herfra.
Kates Kitchen er ALT for beskedne, når de omtaler sig selv!
Kates Kitchen er IKKE et “gumpetungt spillende” partyband, men et koncertband med dygtige sammenspillede musikere, der bare leverer et brag af en dansefest. Jeg kan ikke få armene ned af begejstring over, at de spillede til min fest. De får de bedste anbefalinger fra mig og mine gæster.
De kan holde gang i en fest.