Autentisk og unikt lokale under jorden i historisk bunker ved Roskilde centrum

Kapacitet 16 spisende gæster

Ved Roskilde Bibliotek på hjørnet af Folkeparken ligger en gammel krigsbunker gemt af vejen under jordens overflade. I denne autentiske krigbunker fra 2. verdenskrig findes Bunker af Vin, der præsenterer en unik oplevelse hvor vinsmagning, god mad og godt selskab er i højsædet. Virksomheden drives at vennerne, Andreas og Stefan, der begge har en forkærlighed for vin og især naturvine. Da muligheden bød sig, startede de Bunker af Vin, eftersom bunkeren fungerer som den ideelle naturlige vinkælder med en konstant kølig temperatur, stabil fugtighed og ingen sollys. Derved er vennernes interesse for vin, cider, øl, spiritus, frugtdestillater og andet godt til ganen omdrejningspunktet for en bred vifte af sjove, anderledes og lærerige arrangementer i den gamle krigsbunker.

Bunkeren adskiller sig fra traditionelle event-lokaler, idet dette lokale udgør et stykke af danmarkshistorien, og tager jer tilbage til en anden tid. Autenciteten er stadig at mærke, hvor lokalet fremstår i sin originale facon med rå vægge og den rustikke og særlige atmosfære, der præger rummet. Her er der en stemning som ikke findes andre steder, og som ikke helt kan beskrives med ord - det skal opleves. Bunkeren har en konstant temperatur på omkring 8-14 grader alt efter årstiden, og fugtigheden er oppe på 70%, så varmt tøj anbefales, selvom der også er tæpper og mulighed for tilførelse af varmt luft. Der er plads til mellem 5 og 20 personer i bunkeren, hvilket danner rammerne for en intim, lærerig og hyggelig begivenhed. Eftersom I befinder jer i en krigsbunker, findes der ikke toiletfaciliteter i lokalet. Dog er der toiletfaciliteter i biblioteket ovenpå samt ved Folkeparken.

Til den unikke vin hører selvfølgelig også god mad. Derfor tilbyder Bunker af Vin særlige gastronomiske oplevelser, hvor den gode vin kombineres med lækre delikatesser såsom gode oste, pølser, kød og andet godt fra de dygtige gæstekokke. Dog er mulighederne åbne, og vennerne tager imod jeres forslag og ønsker med åbne arme, og vil gå langt for at få jeres ønsker til at gå i opfyldelse.


Lokaler


Prispakker

Vinsmagning
Min. 10 gæster
1,5 timer
DKK 250
pr. kuvert
inkl. moms
Feltrationering & Vin
Min. 6 gæster
2 timer
DKK 800
pr. kuvert
inkl. moms
Vin & Smørrebrød
Min. 6 gæster
2 timer
DKK 700
pr. kuvert
inkl. moms
Blitzkriegs-middag
Min. 6 gæster
3 timer
DKK 1500
pr. kuvert
inkl. moms
Leje af Bunkeren
4 timer
DKK 1500
pr. stk.
inkl. moms

Faciliteter

Mad og drikke

Egen drikke tilladt
Egen mad tilladt
Inklusiv mad og drikke
Kan imødekomme allergier
Veganske menuer
Vegetariske menuer

Udendørs omgivelser

Skov og natur

Relevante steder i nærheden

Transport & parkering

Bus: Sankt Peders Stræde (Dronning Margrethes Vej) - rute 201A 40 meter
Parkering Sortebrødre Plads 270 meter
Kong Valdemars vej - O1 350 meter
Tog: Roskilde Station 400 meter
Søndre- og Østre Ringvej - O2 1,6 km

Aktiviteter & seværdigheder

Roskilde Kloster 120 meter
Roskilde Museum 250 meter
Folkeparken 350 meter
Roskilde Domkirke 600 meter
Roskilde Miniby 850 meter
Vikingeskibsmuseet 1,3 km

Overnatning

Zleep Hotel Prindsen Roskilde 400 meter
Bed & Breakfast Strandengen 950 meter
Roskilde Danhostel 1,2 km
Scandic Roskilde 1,7 km
ROSKILDE BED AND BREAKFAST 2,1 km

Lokation

Bunker af Vin Dronning Margrethes Vej, 4000 Roskilde

Tags


Vilkår og betingelser

Bookingbetingelser
Ved booking opkræves halvdelen af prisen i depositum, som ikke returneres ved aflysning senest 24 timer før arrangementet.

Vilkår for leje af Bunkeren
Bunkeren adskiller sig på visse punkter fra et traditionelt event-lokale, da lokalet kun lejes ud til formål, der matcher Bunker af Vins forretningsfilosofi.
Bunkeren kan lejes til private smagninger, receptioner, diverse foredrag og photoshoots.

Da Bunker af Vin kun ønsker at leje ud til ansvarsbevidste gæster, er der derfor krav om en fremvisning af lokalet, samtidig med at lejevilkårene uddybes og underskrives inden en eventuel udlejning.

Under særlige omstændigheder kan der stilles krav om, at der stilles en medarbejder til rådighed under arrangementet, hvilket opkræves 250,- pr. time.

Der opkræves et depositum på 1000 kr. ved booking, hvilket tilbagebetales efter afholdelse jvf. Vilkår for leje af Bunkeren.
Afregning skal ske senest 2 dage før arrangementet.
Beløbet bedes overføre til reg. 8401 konto 1061607 Merkur andelskasse.

Oprydningen og let rengøring (feje) klarer gæsten selv efter et besøg. Det er nemlig god stil.
Hvis der skal gøre ekstra rent efter jer, koster det en merpris på 1000 kr. hvilket tages fra depositum.

Bunkeren tilbyder ikke toiletfaciliteter. Der kan dog lejes tørkloset ind ved merpris.

Send forespørgsel

  • Gratis og uforpligtende
  • Få svar indenfor 24 timer
  • Garanti for den bedste pris