The Tribe har base på det pragtfulde Charlottenlund Slot. Bevaret i overdådig barokstil og indrammet af naturskønne omgivelser, ligger slottet kun 8 km nord for København med en imponerende udsigt over Øresund. Dette gør slottet til et centralt og attraktivt sted nær Nordsjælland kun få kilometer fra hjertet af København. Med sin smukke slotshave udgør Charlottenlund Slot den perfekte ramme for en dejlig og mindeværdig dag eller aften.
De tilbud som The Tribe udbyder er hovedsageligt udviklet til virksomheder og firmaevents. Dog er dette ikke ensbetydende med at de sjove og udfordrende selskabslege ikke også kan benyttes til private arrangementer, hvor de vil kunne indgå som et sjovt og spændende indslag til jeres festlige begivenhed. The Tribe har nemlig et væld af forskellige muligheder, og dermed er der aktiviteter og selskabslege til ethvert arrangement - uanset om dette er firmafest, virksomhedsevents, teamdage, fødselsdage, familiefester, venne-party og meget meget mere. Mulighederne er åbne og det står jer frit for, hvordan I ønsker at kombinere jeres arrangement med The Tribes udbud af aktiviteter og selskabslege.
The Tribe stræber efter at skabe enestående oplevelser til jeres event, og dermed er The Tribes koncept et tilbud om den ekstra sjove aktivitet til arrangementet som tilføjer det særlige touch, der sikrer den gode gruppeenergi og sammenhold med glæde, bobler og livsenergi.
Hos The Tribe anser de disse sociale aktiviteter som et vigtigt element,for at gøre dagen til noget helt særligt og en uforglemmelig begivenhed. Der findes dog ikke én enkelt opskrift på, hvordan man afholder et fantastisk arrangement. Derfor tilbyder The Tribe et bredt udvalg af pakkeløsninger samt muligheden for at skræddersy arrangementet til lige netop jeres ønsker og behov. Personalet bag The Tribe står klar til at tilrettelægge en unik oplevelse, hvad end denne sker i kombination med sjove firmafester, afslappede personaleevents, teamdage med teambuildingaktiviteter, fødselsdag, familiefest – eller en kombination af det hele. Her er det kun fantasien, der sætter begrænsninger.
Rammerne på Charlottenlund Slot er medvirkende til at sætte den rette stemning og skabe en god atmosfære for jeres begivenhed. Her udbyder slottet tre forskellige unikke lokaler; Riddersalen, Havesalonen samt Kælderbaren. I den fornemme Riddersal er der mulighed for en eksklusiv og uforglemmelig aften med fremragende mad, god vin og dybe samtaler. Havesalonen, der giver direkte adgang til den smukke slotspark, indbyder til en afslappet eftermiddag med mulighed for at mingle og hyggesnakke. Til sidst danner Kælderbaren den ideelle ramme til fest, latter og skåltaler. Yderligere er Slotsparken en attraktiv mulighed at benytte i sommerhalvåret, hvor den smukke have med havudsigt, store gamle træer og unik beplantning, som blomstrer frem i disse måneder, danner de ideelle rammer for afholdelse af jeres arrangement ude i det fri. Eftersom The Tribe benytter Charlottenlund Slots lokaler, som også bruges til andre formål, er det ikke muligt at booke et lokale direkte. I kan udtrykke jeres ønsker, hvorefter The Tribe bestræber sig på at opfylde disse, men det afhænger af, hvilke lokaler, der er ledige på det pågældende tidspunkt.
Kongens Kancelli er The Tribes mest udbredte og populære teambuilding spil. Gennem dette særligt udviklede spil kan jeres arrangement blive årets sociale begivenhed ved at integrere intelligente selskabslege som underholdning, hvor man selv er i centrum. Spillet er udviklet til Charlottenlund Slot, men findes også i en rejseudgave, der kan spilles både inde og ude, hvor som helst der er plads til det. Begge udgaver af spillet findes på både dansk og engelsk. Kongens Kancelli er en liveoplevelse designet til at styrke personlige relationer, holdånd og samarbejdsevner. Det iscenesatte spil danner rammen for en aften fyldt med gode samtaler og festlig stemning. Selskabslegene i de smukke omgivelser på slottet fungerer som startskuddet til en dejlig fest, hvor sanserne er vækket, og isen er brudt.
Via livespillet Kongens Kancelli får I muligheden for at fordybe jer i de historiske omgivelser. Her konkurrerer I i teams om at vinde kongens gunst og anerkendelse. Kongen har nylig afskediget sit ineffektive og sløsede kancelli og søger nu landets mest kvalificerede kandidater til at overtage. Gennem sjove og intelligente selskabslege skal I vise jeres potentiale til at indtage statens fornemmeste poster og bidrage til at lede Danmark ind i en ny og lovende æra. Opdelt i hold skal I gennemføre kongens udfordringer og dyste mod hinanden i både tid og kløgt. Det hold, der bedst formår at balancere mellem grundighed og effektivitet, vinder titlen som Kongens nye kancelli. Spillet kan spilles både indendørs og udendørs og er ikke fysisk krævende. Så hvis escape rooms, skattejagter og andre hjernegymnastiske teamudfordringer er noget der falder i jeres smag, vil det unikke spil Kongens Kancelli passe perfekt til jeres event.
The Tribe tilbyder også andre intelligente og udfordrende teamøvelser samt forskellige workshops med fokus på teams, organisation og personlighedstyper. Her vil det også være muligt at kombinere flere af øvelserne og spillene, hvor det er op til jer, som arrangør, at sammensætte de events, I ønsker at benytte jer af. De andre tilbud ud over Kongens Kancelli henvender sig dog udelukkende til firmaer og virksomheder.
I forhold til den gastronomiske oplevelse har The Tribe hovedsageligt fokus på social dining med tilhørende vinbar. Dermed ønsker de at skabe en middagsoplevelse hvor gæsterne er sociale og kommer hinanden ved. Køkkenet er af den tro, at der ikke altid er behov for at pynte på eller ændre gode råvarer - de smager fantastisk, når de forstås og anvendes på den bedst mulige måde. Nogle gange er det netop det enkle, der skaber den mest formidable smagsoplevelse; ”ærligheden kan smages”, kunne man sige. Det danske køkken kan stadig overraske, det sydeuropæiske er kendt for sin forfinethed, og det asiatiske køkken er uden tvivl det mest legende. Her går køkkenet op i at lære, og derfor tager de hele tiden inspiration fra alle disse traditioner. The Tribe tror på, at glade kokke laver bedre mad. Og derved kan deres servicestandarder og mål kun opretholdes gennem et fantastisk hold af utroligt engagerede kokke, tjenere og arrangementskoordinatorer, idet de udgør rygraden i deres succes.