Jens Falck Solo
Profil
Jens Falck. En virtuos guitarist med et inciterende bi-instrument og et bemærkelsesværdigt bredt repertoire. Underholder som one-man-band med lækkert backing musik produceret i eget studie. Fra egne countryrock/Americanasange over country til 80'erpop og hardcore Blues. Læg dertil en god portion skotsk /irsk /keltisk / dansk temperamentsfuld spillemandsrock på violin. Han gav De Nattergale The Støvledance....
Mød denne glade spillemand. Med alt, fra ømme folk ballader, genkendelige hits, gode hjemmesmedede sange, gyngende country/americana, til utæmmet vildskab på folk/swing violin og kontant temperamentsfuld bluesrock på elektrisk guitar…
De der kender Jens Falck vil vide at begreberne vil blive blandet godt og smagfuldt sammen, så stort set alle genrer bliver repræsenteret. Der vil derfor være alt fra gamle kendinge indenfor country, blues, reggae, dansk/irsk/skotsk/amerikansk folkemusik, swing og rock'n'roll krydret med egne countryrock og bluessange.
Jens Falck spillede sig op sammen med bandet Djursland Spillemænd i de tidlige 70'ere. Han fik siden sit eget band Hawks and Friends og spillede en overgang også i Allan Olsens band Norlan. De Nattergale fik hans violinfræs m.m på The Støvledance.
Alt sammen underholdende kædet sammen med historier og melodier samlet over 40 år på landevejene…
Kontakt Jens Falck Solo
Kontakt Jens Falck Solo via formularen her, så vil Jens Falck Solo vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud du modtager.