Anders og Luise giver den max gas. De er topprofessionelle musikere og meget fleksible. Fedt at forud kunne vælge fra en bruttoliste af hits lige præcis de numre som vi fandt bedst. Jeg kan på det varmeste anbefale dem til dig som skal holde en fest med live dansemusik for mange aldre.
Replika bandet leverede den helt rigtige musik og stemning til vores fest. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre. De var helt fantastiske til at få publikum med og der var gng i dansegulvet hele aftenene. TAK for det :-)
Mega fedt! Bandet skabte lige præcis den stemning, vi havde drømt om til vores bryllup. Der var gode hits på række og gang i dansegulvet. Man kunne ikke sidde stille til den gode musik!
Kæmpe anbefaling 🌟🌟🌟🌟🌟🌟
Anna var booket til at spille baggrundsmusik til vores bryllupsreception. Det gjorde hun helt perfekt. Hun var der og samtidig var hun der ikke. Hun formåede at finde den helt rigtige balance ift. lydniveauet. Og så har hun et fremragede repertoire og stemme.
Det var meget smukt og meget nærværende. Hun spillede virkelig godt og inddrog publikum. Mine gæster roste det rigtig meget bagefter. Jeg er super glad for at der var hende som spillede til min fest.
Michelle og guitaristen John spillede og sang under middagen.
De ramte plet hos alle 😉 med deres brede repertoire.
Vi kan varmt anbefale dem.
Og booker dem gerne en anden gang!
Vi havde fornøjelsen af at have Juicebox til at spille til vores årsmøde i Landboungdom, og vi kunne ikke have været mere tilfredse med samarbejdet.
Fra første tone til sidste nummer var der en fantastisk stemning. Folk dansede, festede og hyggede sig fra bandet gik på, til de sluttede aftenen – præcis den stemning, vi havde håbet på.
Samarbejdet og kommunikationen med Juicebox var helt i top. Hele bandet var utrolig søde, imødekommende og snaksagelige, og de var bare en super behagelig flok at have med at gøre.
De leverede samtidig et flot sceneshow med et professionelt setup, god lyd og fedt lys, som virkelig var med til at løfte festen og skabe den helt rigtige atmosfære.
Vi kan derfor kun give Juicebox vores varmeste anbefalinger. Skal man bruge et band, der både kan levere musik, stemning og et professionelt setup, så er Juicebox bestemt værd at tage fat i!