Super performance og nemme at lave aftaler med
One Night Band er nemme og behagelige at lave aftaler med og de leverer.
One Night Band er nemme og behagelige at lave aftaler med og de leverer.
Et super band, der har STOR forståelse på hvad publikummet gerne vil høre, og om det er under middagen eller efter med hensyn af styrken så der kan tales over maden eller der skal danses. Vi var ældre og nyder at høre alle de gamle numre der blev spillet.
Skøn musik hvor der var noget for enhver smag og alle aldersgrupper, hvilket var med til at gøre det til en fantastisk fest👍👍
Grundlovsdag i høj sol, nyudsprungne skov og med rigtig god musik, er ikke sådan at Kimse af. RadioRita spillede op til hygge og fælleskab, og skabte rammen om en rigtig dejlig dag.
Gode gamle danske numre blev professionelt spillet og selve koncerten var perfekt udført og der blev forsigtigt brummet med fra tilskuerne. Bandet er storsmilende og meget professionelle. Heldigt vi allerede har booket dem til næste år.
Godt humør, festligt band med stor forståelse for selskabets musiksmag, god kombination af dj-musik under middagen og i pauserne.
Vi har lige holdt 60 års fødselsdag på Munkebo Kro med 43 gæster. Vi havde kun hørt PurpleWings på nettet og ville gerne have en duo til at spille og synge til diner og efterfølgende dans.
Efter en snak med Carsten blev vi dog enig om vi nok havde brug for et tre mandsband. Det fortrød vi ikke et sekund. Vi havde en forrygende fest hvor musik og sang under middagen var tilpas afdæmpet populær musik og da der efterfølgende blev spillet op til dans, fik vi musik og sang som var helt fantastisk. Lys og påklædning var med til at løfte et ellers rigtig godt band. I alt en fest som både gæster og vi var meget tilfreds med.
Bettina & Kent
Funked Up formåede at levere en fremragende musikoplevelse til vores bryllup. Alle gæster var ude på dansegulvet, og roste efterfølgende bandet. Kan bestemt anbefales.
Rigtig godt band, som ramte stemningen perfekt til en 50 års fødselsdag med ca 80 deltagere. Folk var uafbrudt på dansegulvet. Meget professionelle musikere og vokalist med power og udstråling. Sikker stil og erfarne. Stor performance- og spilleglæde. Velvalgt sæt af danske og internationale sange, som fik publikum med. Meget engagerede og løftede aftenen super godt. Kan varmt anbefales.
Radio Rita spillede til Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforenings jubilæumsfest i 2019 og igen i 2021 til vores Riverafest i Faxe Ladeplads. Begge gange leverede Radio Rita en fest med fyldt dansegulv. Vi kan varmt anbefale bandet.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening
Tak for en forrygende musikalsk oplevelse! Jeres musikalske overskud, gode humør og fine fornemmelse for hvad der passede til vores firmafest bidrog til at festen fik stor ros! Og mange har efterfølgende spurgt til jeres info. De bedste anbefalinger herfra :D
Der blev bare leveret, det var så godt.
Der har kun været rosende ord fra gæsterne vedr. musikken og de er fantastiske til linedanse-events.
Vi skal helt sikkert ha’ lavet en aftale med dem, så vi kan få livemusik igen til næste år.
Stor ros fra Silverstar Linedancers tak til jer.
Dis'cover band gjorde vores bryllupsfest til noget ekstra! Vi og vores gæster havde helt ømme fødder til sidst efter 3x45 min. med fuld power på dansegulvet til fantastisk sang og energi fra bandet. De gjorde det bare rigtig godt.
Og de skal ikke kun have ros for 'performance', men også for forløbet op til festen der fungerede upåklageligt. Dejligt med god kommunikation og stort repertoire til sangvalg.
Største anbefaling herfra.
God dialog ved kontakt - og super performance - læste hurtigt publikum og holdt gang i dansegulvet hele tiden 👍👍👍👍👍
Jeg har for nylig afholdt min 40 års fødselsdag og den skulle krydres med musik som altid har betydet meget for mig. Bookede Trine and The Handsome Cowboys. Og hvilken dejlig musik, dejlige numre, skønne musikere og sangere som var så nærværende og med et skøn strejf af humor. Har fået de dejligste tilbagemeldinger fra mine gæster som har rost "mit" band til skyerne. De er så gode - har alle med og man får bare lyst til at lytte og danse med.
Vi havde Jesper og co. fra "Den jeg elsker" ude og spille til vores bryllup. Vi kendte dem ikke i forvejen, da vi bookede dem, men vi søgte et band, der virkelig kunne spille op til fest og skabe denne her fantastiske glade stemning på dansegulvet, som nogen bands bare kan. De har super anmeldelser herinde på eventzonen, så vi tog chancen med dem, og de levede virkelig bare op til alle vores forventninger om at skabe en fantastisk fest på dansegulvet! Og vores gæster var vilde med dem! Så tusind tak til jer, Jesper - det er 5 stjerner herfra!