God underholdning
Fin musikalsk underholdning under middagen og god dansemusik resten af aftenen.
Fin musikalsk underholdning under middagen og god dansemusik resten af aftenen.
Vi giver her vores varmeste anbefalinger til Primetime. De gav os den bedste oplevelse, vi kunne ønske os til vores bryllup. Lige fra vi trådte ind i salen, hvor festen blev holdt, og til vi gik hjem.
Når vi snakker med vores gæster, siger de allesammen, at de virkelig var gode og kunne spille alt det, de ønskede. Der var gæster på dansegulvet hele tiden, hvilket vi havde ønsket og håbet på. Det bliver ikke sidste gang, vi booker Primetime og ved, at flere af vores gæster tog deres kort og overvejer at invitere dem til deres næste fest.
Vi havde den store fornøjelse at nyde Daniel under middagen til vores bryllup. Han sørgede for den perfekte stemning mens man samtidig kunne snakke sammen uden at skulle råbe til hinanden. Tror at samtlige 70 gæster var henne for at rose ham. Det var virkeligt virkeligt godt.
Det eneste det var ærgerligt, det var at vi var nødt til at afbryde ham når der var indslag. :-)
Han kan varmt anbefales...
Vi brugte Hitfingers til vores bryllup, de spillede både under maden og senere spillede de op til den helt store dans. To dybt professionelle personer, som vi brugte som toastmaster sammen med personalet til brylluppet, som de også kan bruges til. Ville helt sikkert overveje dem en anden gang.
Det gør jeg, fordi de spillede helt fantastisk. Vi havde en uforglemmelig aften, som de også var med til at sætte deres præg på. Vi havde 80 gæster. Det er længe siden, jeg har været til en fest, hvor der er blevet danset så meget. Det gælder både de unge og de lidt ældre.
Henning var yderst professionel og leverede en fantastisk og flot indsats ved vores bryllup. Man nyder hans velspillede musik, og mærker faktisk ikke han er der. En stor tak skal lyde fra os Anna og Brian, der blev gift i Vigersted Forsamlingshus d. 27/8/2016.
Nils Adrian spillede til vores kobberbrylup/60 års fødselsdagsfest. Vi havde ønsket både dinnermusik og dansemusik, vi forlængede på aftenen 2 timer ud over det oprindeligt bestilte, og der var hele vejen igennem god stemning. Vi kan på det varmeste anbefale Nils Adrian.
5 stjerner - musik der passede til vores fest - godt tilbud.
Han var en rar mand at snakke med, og musikken var stille og rolig under maden. Savnede lidt at han sang med på sangene, men ellers var det meget godt og alsidigt.
Søren spillede helt fantastisk baggrundsmusik under middagen til vores bryllup. Ikke før højt, ikke for lavt - lige tilpas.
Efter middagen spillede Søren op til dans, og her formåede han at holde hele selskabet på dansegulvet frem til kl. 04.00, hvor baren lukkede. God blanding af musik, som passede lige ind i vores ønsker.
Søren gjorde det ganske enkelt (som overskriften antyder) perfekt!
Tak Søren!
God musiker med fin indlevelse.
Vores gæster var meget begejstrede over musikken. Dansegulvet var fyldt indtil lukketid.
Som gave til mine forældre i anledning af deres guldbryllup, havde min mand og jeg valgt at give dem musik til festen.
Vi var fast besluttede på, at det skulle være musik fra en musiker, der kunne sit kram og ville indgå aktivt i forhold til at sætte en god og uformel stemning. Vi ønskede ikke en fest, hvor vi var publikum til en koncert, men hvor musikeren var i stand til at fornemme, hvad der skulle til, for at lave den rigtige fest både under maden og til dans derefter.
Og det skal vi love for, at Klaus kunne og ville. Ingen tvivl om, at Klaus er en fantastisk musiker, en rigtig dygtig guitarist, en god sanger og entertainer, og han var rigtig god til at fornemme selskabet. Fint dæmpet musik under maden, et supergodt og humoristisk underholdningsindslag med et medley - "Madsens Medley" var det, da mine forældre hedder Madsen -, fremførte Klaus efter aftale, da vi var færdige med hovedretten.
Da det blev tid til dans, spillede Klaus de numre, som jeg på forhold havde ønsket samt de numre, som han helt åbenbart kunne se, ville holde gæsterne på dansegulvet. En god blanding af dansktop, både nyere og ældre, og musik fra 50’erne og opefter.
Vi, både mine forældre, min mand og jeg, var efter festen helt beskriveligt glade for Klaus indsats. Mine forældre fordi de fik en guldbryllupsfest bedre end de havde turde ønske sig, og min mand og jeg fordi vi havde ramt plet med vores valg af musiker. Klaus var veloplagt, velforberedt, læste festen helt perfekt og tilpassede musikken, så både unge og ældre havde lyst til at danse. Vi kunne simpelthen ikke have valgt en bedre musiker til festen!
Klaus skal have stor tak - og de allerbedste anbefalinger fra os.
Jeg valgte Nils Adrian, fordi han spillede til en af mine tidligere fester, hvor han også viste sit talent for indlevelse i arrangementet. Niels er en fremragende musiker og samtidig et utroligt behageligt menneske. Også gæsterne var imponerede af hans evner.
Ryan synger/spiller helt fantastisk. Ramte total spot on med sit repertoire. Har en super fin måde at præsentere sine numre på. 'Fylder' ikke for meget, men indtager scenen stille og rolig, fornemmer festen og får skabt en fantastisk stemning på dansegulvet. Hurtig til at svare på mail og fleksibel i forhold til tidspunkt.