Dygtig sanger
Vi valgte Michael til baggrundsmusik for champagne event og vi kan kun sige at Michael leverede en top præstation.
Vi valgte Michael til baggrundsmusik for champagne event og vi kan kun sige at Michael leverede en top præstation.
Mathias spillede til vores sølvbryllup hvor han under middagen leverede perfekt dinner musik og efterfølgende spillede han op til dans, alle gæster roste ham og der blev danset og sunget med hele aftenen, Mathias får vores varmeste anbefaling.
Anna var intet mindre end fantastisk. Hun skulle overraske min mand med to sange og hun sang simpelthen så godt. Alle gæster sad mundlamme og så til at min mand blev meget rørt.
Det varmeste anbefalinger går til Anna.
Dejlig afdæmpet dinner musik. Alle kunne høre musikken, ingen problemer med at føre en samtale på tværs af bordet. Tak til Gunnar for en dejlig eftermiddag.
Da min mor desværre ikke er iblandt os mere fik Anna på smukkeste vis sunget min elskede mor videre ud i livet ❤️🙏 tusind tak
Jeg bookede Kirstine d. 22 Feb 2025 for at optræde til min søsters bryllup. Fra første tone var det tydeligt at jeg havde valgt den helt rigtige. Kirstine synger smukt og utroligt følelsesladet. Hun formåede at røre hele selvskabet dybt med sin fremragende optræden. Hver sang blev leveret med sjæl, nærvær og intensitet som var helt igennem perfekt til at sætte prikken over i'et på brudeparrets store dag. Derudover akkompagneret med en fantastisk dygtig pianist som eleveret hele oplevelsen. Jeg kan kun varmt anbefale hende. Det var en stor fornøjelse at se hende optræde, og jeg var så glad for at hun havde mod på at prøve et helt nyt repertoire af sange såsom Celine Dion's the power of love for at imødekomme diverse sangønsker. Det var en uforglemmelig optræden!
Vi havde bestilt Mette til at komme & synge 3 sange ved vores svigerdatters & søns kobberbryllup.
Mette fik fra start gæsternes fulde opmærksomhed med sin smukke stemme & sit vindende væsen.
Vi kan kun give Mette vores bedste anbefalinger, og vi glæder os til at bestille Mette til næste gang vi holder fest.
Kære Kirstine, du blæste os bagover med sin fremtoning, nærvær og stemme i går på Holckenhavn. Mange tak for en god oplevelse med kommunikation og udførsel på aftenen. Bedste hilsener fra Natasha
Michael Hamilton er en eminent sangskriver og performer. Hans sangskrivertalent har jeg oplevet på tætteste hold i en session, hvor vi på halvanden time fik skrevet både tekst og melodi til en sang. Jeg havde en løs idé, og Michael formåede med sin erfaring og håndværksmæssige kunnen m.h.t. sangskrivning at hjælpe med at forløse idéen i form af tekstlinjer og melodi, som indrammer den historie, jeg gerne ville formidle.
At Michael Hamilton også er en dygtig performer har jeg oplevet til én af hans koncerter. Han har opbygget et repertoire af egne sange, ofte med overraskende ordspil, catchy melodier og stærke statements. Han formår at engagere og inddrage sit publikum - man får ikke lov til bare at være passiv tilskuer. Stemningen varierer i løbet af koncerten mellem gode grin og dybt alvorlige fortællinger.
Michael Hamilton er en ægte singer-songwriter. Jeg har været til koncert med ham flere gange, og det har hver gang været en fantastisk oplevelse. Han er en uforlignelig sangskriver med en en intelligent og spidsfindig humor og selvironi og ikke mindst en følsom og autentisk ærlighed. Han er utroligt velformuleret og kan skrive ægte og dybe kærlighedssange, som man kan mærke langt ind i hjertet som fx "If Adam loved his woman", men også fede upbeat kærlighedssange som "Som en tankstation på en rasteplads på din motorvej", hvor ingen kan lade være med at danse og synge med. Og så er der jo bare alle de andre helt unikke, finurlige, eftertænksomme og underfundige geniale tekster, han har lavet.
Desuden er han en rigtig dygtig sanger og guitarist - hans stemme spænder superflot over falset til meget dybe bastoner.
Michael Hamilton er helt sin egen - han skal opleves.
Hun sang så smukt og fik gæsterne til at leve sig med ind i sangene. Jeg vil helt klart anbefale hende til andre.
Sang bare smukt og passende (bisaettelsen)
Festlig, sjov, og god musik.
Han spiller alle de sange man kender. Har et godt repertoire. Spiller tilpas dæmpet til at man kan snakke med hinanden.
Jeg bookede Christopher til at spille en enkelt sang til vores sølvbryllup. Den skulle komme som afslutning på min tale, så timing var vigtig. Det blev opfyldt til punkt og prikke. Vi fik vores sang, som vi fik danset til, og gæsterne var meget imponeret over Christophers vokal.
Christopher var fra starten af meget nem at kommunikere med. Han er en super sød person, og nærmest alt kunne lade sig gøre. Sangen, jeg bad om (“When a man loves a woman”, der er vores sang), var ikke i hans repertoire, så han lærte sangen inden festen, og den var perfekt udført!
Sangen var en overraskelse til min kone, så alt var holdt meget hemmeligt, og Christopher spillede med på det hele, og var helt med på først at måtte dukke op på et bestemt tidspunkt, og være klar til at få aftalte cues via min tale, før han kom ind og spillede. Det var simpelthen så godt, og sad lige i skabet, og jeg kan ikke anbefale ham nok 😃