Vi havde booket Daniel fra kl. 21.00-01.00, hvor han skulle sørge for musik til dans. Han kom stille og roligt allerede omkring kl. 20.00 og fik sat sit udstyr op, så han var helt klar kl. 21.00.
Vi var ikke helt klar til at gå i gang med dansen med det samme, så Daniel startede med at spille et par sange, mens festen lige fandt sin rytme. Og så begyndte han ellers bare stille og roligt at spille sig ind på festen.
Det bedste var at se, hvordan han fik folk ud på dansegulvet. 🎉 Der gik ikke længe, før der var godt gang i den, og folk hyggede sig og dansede løs. Han ramte virkelig den helt rigtige stemning og spillede musik, som både unge og ældre kunne være med på.
Daniel var utrolig behagelig, rolig og professionel – og bare rigtig god til at mærke festen og gæsterne.
Tusind tak, Daniel, for at være med til at gøre vores sølvbryllupsfest til en helt fantastisk aften. ❤️ Vi kan varmt anbefale Daniel, hvis man skal bruge en musiker, der kan skabe god stemning og få folk på dansegulvet! 🎶🥳