Anders og Luise giver den max gas. De er topprofessionelle musikere og meget fleksible. Fedt at forud kunne vælge fra en bruttoliste af hits lige præcis de numre som vi fandt bedst. Jeg kan på det varmeste anbefale dem til dig som skal holde en fest med live dansemusik for mange aldre.
Et band, der spiller sange folk kender og tilpasser det publikummet. Kommer med fed energi og er utroligt samarbejdsvenlige. Har ikke et dårlig ord at sige om dem, vil helt sikkert anbefale dem🌷💃
Replika bandet leverede den helt rigtige musik og stemning til vores fest. Vi kunne ikke have ønsket os det bedre. De var helt fantastiske til at få publikum med og der var gng i dansegulvet hele aftenene. TAK for det :-)
Mega fedt! Bandet skabte lige præcis den stemning, vi havde drømt om til vores bryllup. Der var gode hits på række og gang i dansegulvet. Man kunne ikke sidde stille til den gode musik!
Kæmpe anbefaling 🌟🌟🌟🌟🌟🌟
Anna var booket til at spille baggrundsmusik til vores bryllupsreception. Det gjorde hun helt perfekt. Hun var der og samtidig var hun der ikke. Hun formåede at finde den helt rigtige balance ift. lydniveauet. Og så har hun et fremragede repertoire og stemme.
Vi havde fornøjelsen af at have Juicebox til at spille til vores årsmøde i Landboungdom, og vi kunne ikke have været mere tilfredse med samarbejdet.
Fra første tone til sidste nummer var der en fantastisk stemning. Folk dansede, festede og hyggede sig fra bandet gik på, til de sluttede aftenen – præcis den stemning, vi havde håbet på.
Samarbejdet og kommunikationen med Juicebox var helt i top. Hele bandet var utrolig søde, imødekommende og snaksagelige, og de var bare en super behagelig flok at have med at gøre.
De leverede samtidig et flot sceneshow med et professionelt setup, god lyd og fedt lys, som virkelig var med til at løfte festen og skabe den helt rigtige atmosfære.
Vi kan derfor kun give Juicebox vores varmeste anbefalinger. Skal man bruge et band, der både kan levere musik, stemning og et professionelt setup, så er Juicebox bestemt værd at tage fat i!
Vi kan kun give RadioDJ Torben vores allerbedste anbefaling! Han leverede musikken til vores bryllup, og den ramte helt perfekt – fra de 18-årige til de 80-årige. Dansegulvet var fyldt hele aftenen, og både lyd og lys passede perfekt til vores lokale. Torben var med os fra start til slut og tog også billeder undervejs – fra de første gæster ankom til kirken, til festen gik i gang. Trods vejret fik han taget en masse gode billeder, som vi allerede modtog mandag. Han er virkelig god til at mærke stemningen og skabe den helt rigtige fest!