Tak fordi I gjorde vores aften uforglemmelig!
Peter og Toke leverede perfekt stemning og gjorde vores bryllup uforglemmeligt. Dejlig velafbalanceret musik under maden der skabte masser af stemning, og da dansegulvet senere åbnede, sørgede de for, at det konstant var fyldt. Utroligt hvad kun to musikere med guitar kan skabe af fest! Vi har kun hørt rosende ord fra vores gæster, og flere har henvendt sig for at få mailoplysninger så de selv kan booke Peter og Toke til deres kommende arrangement! Af hjertet tak! I var prikken over i’et på vores aften.