Jeg fik et mega godt arrangement. Lige som jeg ønskede det.
Anders var god og hurtig til at svare på mine beskeder.
Han var god til at agere med festens deltagere.
Anders var god og hurtig til at svare på mine beskeder.
Han var god til at agere med festens deltagere.
Musik I Favrskov havde besøg af Big Butter til et lørdags frokost arrangement 7.2.2026. Det var ganske enkelt fabelagtigt. Orkestret spiller jo ganske fremragende, men hvad der er mindst lige så vigtigt er at få skabt den rigtige stemning for publikum. Det formåede Big Butter og da ikke mindst med Rasmus Bøgelund. Det skal så også med at han har boet 16 år i lokalområdet, så der var medvind hele vejen via "Sunny side of the Street" til "What a Wonderful World". Varm anbefaling fra Musik i Favrskov til Big Butter.
Det var tæt på at være perfekt , det var kun pga det var nogle svære sange at Mia ikke har fået 5 stjerner
Levede op til mine valg af sange.
Vi havde Dansabel til at spille og de gjorde det fantastisk👌👍 Det bedste live band vi længe har hørt og dansegulvet svingede med.
Vi giver fem ud af fem stjerner🤩✨
Vi havde glæde af Kasper til en 60-års reception i går – og det var helt enkelt en kæmpefornøjelse.
Kasper udmærker sig allerede i planlægningen - hurtig, professionel og imødekommende i al kommunikation. Man føler sig tryg, når han er med – både før og under arrangementet.
Musikalsk leverede han sikker, kyndig og jazzet guitar med en ro og elegance, der skabte præcis den stemning, vi ønskede. Det særlige for mig var også, at jeg ikke rigtig kunne genkende specifikke numre – det var som én lang, flydende musikalsk bevægelse. Stemningsfuldt og levende. Hans tilstedeværelse var samlende uden at fylde. Diskret, men med en klar kvalitet, som mange af gæsterne lagde mærke til. Flere kom hen og sagde:
“Hvor har du fundet ham?”
og: “Han er go’!”
Hvis du søger en musiker med stil, professionalisme og ægte musikalitet, som kan sikre stemning uden at tage fokus – så er Kasper et fremragende valg.
Lynhurtig svar - virkeligt god oplevelse - bedre end forventet.
Har da aldrig haft så go musik til en fest ( guldbryllup) han fik stemning på fra start til slut. Gæsterne var meget begejstrede.
Vi skulle bruge et band til at spille til vores kobberbryllup og faldt tilfældigt over Payaz. Al kommunikation op til festen fungerede helt perfekt og på aftenen leverede de fantastisk underholdning. Gæsterne var i alderen 18 til 75+ og Payaz formåede med deres brede repertoire at ramme alle gæster og få folk op af stolene. Vi giver Payaz vores bedste anbefalinger.
Vi havde fået bestilt Rie + Kollega til at komme og spille til vores Bryllup . det job udførte Rie helt perfekt , hun formåede at få stort set alle gæster på danse gulvet . en fantastisk aften . Rie kan kun anbefales herfra hvis i ønsker en god fest.
Det fungerede rigtig fint med Eventzonen, modtog flere tilbud som jeg husker det og med fine videoklip.
Benjamin som jeg havde ude som DJ til min fest spillede godt, og der var generelt en god og afslappet stemning. Han var også meget hurtig til at besvare beskeder og udviste fleksibilitet på dagen.
Jonathan var mega god. Selvom det var -5 grader, formåede han at spille vores forældre op, til deres kobberbryllup. Kæmpe anbefaling her fra.
To timers lækker lyd, indlevelse og hygge, var det vi oplevede med Jakob. Dejlig jazz'et musik, der passede perfekt til lejligheden og medvirkede til en super indledning på arrangementet.
Christopher gjorde virkelig en Bella Figura til mine gode venners bryllup. Jeg havde bedt Christopher om at spille 3 kærlighedssange og de blev leveret med musikalitet, indlevelse og ekstrem præcis eksekvering. Jeg kan uden tøven anbefale Christopher.
Harald og Louise hjalp os igennem en svær dag (bisættelse) på smukkeste vis✨ Alt var helt som det skulle være med dem på sidelinjen. Det allerbedste var dog næsten at møde dem; deres imødekommenhed, hjælpsomhed og forståelse. De lyttede til vores ønsker og spillede ligesom vi havde kunne håbe. De fortjener en kæmpe varm anbefaling!⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️