Vi havde booket Pippi & the pricks til vores årlige sommerfest, og det var en stor succes!
De tilpassede musikken til publikum, og kom med et mega fedt lyd og lys setup - rigtig god value for money, og bandet kan klart anbefales til andre, uanset hvilken slags fest der skal holdes. :)
Det var anden gang, Frederik optrådte for os. Punktlig og ordholdende. Og så skabte han igen en fest, som vores gæster har talt meget om. Vi glæder os til en ny anledning til at bede ham komme og spille.
Mettes smil og gode sangstemme skabte glæde hos gæsterne. Mange nød bare musik og sang til deres snak og flere sang med og rockede med på stolen eller tog en lille dans.
Vi er et Gospel kor der manglede en pianist til en koncert, da vores egen var syg. Jens gjorde det super godt og reddede vores koncert som blev super god. Tusind tak.
Jeg kan kun give Kristine mine allerbedste anbefalinger.
På meget kort varsel spurgte jeg, om hun ville lære to særlige sange til en overraskelse ved et bryllup. Ikke alene sagde hun ja, hun leverede dem også med en sjælden musikalitet, indlevelse og professionalisme, som langt oversteg mine forventninger.
Bevæbnet med sin guitar og sin helt unikke stemme formåede Kristine at skabe et nærvær i rummet, som gjorde et stort indtryk på alle tilstedeværende. Hun synger ikke bare sangene.. hun tager dem til sig, fortolker dem og formidler dem på en måde, så man mærker hvert eneste ord.
Som udøvende musiker selv er jeg nok mere kræsen end de fleste, når det kommer til musikalske præstationer. Jeg fandt Kristine via denne hjemmeside, og jeg blev oprigtigt imponeret. Hendes varme, autentiske stemme og naturlige musikalitet gør hende til noget helt særligt.
Efterfølgende har jeg hørt fra flere af gæsterne, som var dybt rørte over hendes optræden. Mange kommenterede både hendes store talent og den særlige stemning, hun skabte.
Hvis du søger en musiker, der ikke bare spiller og synger, men som formår at skabe et ægte øjeblik, folk husker længe efter, så kan jeg varmt anbefale Kristine.
En helt igennem smuk og festlig bryllupsfest i Rødvig 😊
19. juni 2026
★★★★★
5,00
Verificeret booking
Kære NanaMarie og Søren
Hvor var det fantastisk og hvor er I dygtige!
Brudeparret fortæller, at det var en intens oplevelse, hvor de i den grad følte sig set, omfavnet og næsten suget ind i dine blå øjne 😊
Vi kunne høre din stemme, teksterne og guitaren i fin harmoni. Ingen ”smarte” overfortolkninger – bare enkelt og smukt, hvor vi kunne genkende sangene. Vel vidende det IKKE er enkelt 😊
Alle gæster roste og kommenterede jeres sang og musik og efter at have set billeder, kan vi konstatere, at rigtige mange måtte tørre en tåre væk, da vi blev fanget i et følsomt øjeblik, da I leverede ”I loved her first”.
I samarbejde leverede I lige præcis det, vi ønskede!!
Inden brylluppet havde vi perfekt samarbejde – hjælpsom, klar på nyt, pålidelig og bare helt igennem sød og venlig!
Endnu en gang tak – vi sender jer begge de allerbedste anbefalinger ❤
Daniel Holm spillede helt fantastisk til vores sølvbryllup. Kunne læse stemningen og vores gæster var vilde med ham.
Kan varmt anbefale ham.
Mange tak for en uforglemmelig aften.
Vi havde Flemming og hans one-man band til at spille til en 50 års fødselsdag, og det var en fantastisk oplevelse fra start til slut. Under middagen skabte han en hyggelig og levende stemning, og senere fik han hurtigt fyldt dansegulvet.
Flemming spillede et meget bredt repertoire og var virkelig god til at mærke, hvilke numre der ramte vores gæster bedst. Han var også hurtig til at tage imod ønsker og spille sange, som gæsterne efterspurgte. Kombinationen af guitar og keyboard gjorde musikken ekstra levende og behagelig at lytte til.
Vi giver Flemming 5 stjerner og vores varmeste anbefaling. En virkelig dygtig musiker, som vi meget gerne booker igen.